Mit aktive liv på vandet

Karsten og hans familie er nok en mere aktiv båd-familie end de fleste andre der ejer en småbåd. Familiens Quicksilver 605 Pilothouse og deres 115 HK Mercury bliver anvendt året rundt til mange forskellige aktiviteter. Vi har sammen med Karsten og hans familie kastet et blik på hans fine bådsæt for, at se hvordan de anvender deres båd og hvorfor det naturlige valg faldt på en Quicksilver 605 og en passende Mercury.

Derfor har vi valgt Quicksilver 605

Da familien for nogle få år siden skulle anskaffe sig en ny båd, var der flere behov der skulle opfyldes i en og samme båd:

  • Skulle kunne anvendes til overnatning og sejlads med hele familien (4 personer)
  • Anvendes til almindeligt sportsfiskeri og trollingfiskeri
  • Hele familien skal have spise- og siddeplads agter
  • Båden skal kunne transporteres på trailer med en maksimal totalvægt på 2.500 kg. med al oppakning
  • Mulighed for en varm kabine, når båden bruges i ydersæsonen eller til vinterens trollingfiskeri
  • Båden skal være sikker at sejle i og have et højt fribord
  • Båden skal være udstyret med en sikker og pålidelig påhængsmotor

Alle deres betingelser er blevet opfyldt i den valgte Quicksilver 605, hvor især den rummelige kabine med en dejlig stor soveplads er et kæmpe plus. Pilothouse kabinen på denne båd er også særlig velegnet til installation af et oliefyr, der forlænger sejlsæsonen betydeligt og giver en dejlig komfort ombord.

Konen Winnie og Karsten er superglade for deres Quicksilver 605 Pilothouse. Bemærk at det er muligt at styre båden både fra kabinen og fra agterdækket – en smart detalje når der skal lægges til kaj eller når der fiskes.

Familiebåd og toptunet fiskebåd i eet

Karsten’s familie indbefatter to børn og konen Winnie. Hele familen er vilde med at sejle og at anvende båden til både tursejlads og familevenligt fiskeri. Karsten og sønnen Mark er dog efterhånden som Mark er kommet op i årene blevet mere “hardcore” sportsfiskere og de snupper gerne flere ture til blandt andet Sverige for at fange de eftertragtede Østersølaks.

Pigerne i familien er dog mere til hyggesejlads og elsker det aktive bådliv med masser af frisk luft og liv i de forskellige havne som de besøger og de tager da også gerne fiskestangen i hånden engang imellem.

Så bliver det ikke meget bedre – morgenmad i den rummelige Quicksilver 605 under en beskyttende kaleche der giver god læ for vinden
En skøn sommerdag på Silkeborgsøerne med hele familien, hvor der også er masser af mulighed for frisk luft for børnene. Her er det datteren Malou der afprøver fiskeriet på det rummelige agterdæk

Transportabel året rundt

Den rummelige Quicksilver 605 Pilothouse står på en passende bådtrailer og den kan således let transporteres rundt i hele landet, hvor den kan søsættes på steder hvor der er en bådrampe.

Dette giver hele familien fantastiske muligheder for at opleve hele Danmark fra søsiden og det er bestemt også en mulighed de benytter sig af og de har således været på mange forskellige lokaliteter – ofte med overnatning i nogle dage. Steder de har besøgt på enten oplevelsesture eller er som deciderede fiskelokationer er blandt andet:

Simrishamn og Noggersund i Sverige, Langeland, Møn, Storebælt, Æbelø, Sydfynske Øhav, Århus, Silkeborgsøerne og mange mange flere destinationer.

Når båden kan transporteres på en trailer giver det gode muligheder for at opleve de skønne norske fjorde eller den skønne Østersø. På billedet poserer sønnen Mark med en kæmpe laks, fanget ved Sveriges kyst. Denne oplevelse bliver nok en som han eller far sjældent glemmer og vil tænke tilbage på resten af livet.
Her er båden WiKa IV på trailer parat til at bringe hele familien til gode oplevelser

Bådliv med venner og familie

Det aktive bådliv med masser af adspredelse og mulighed giver også mulighed for at invitere venner med på en dejlig sommertur. Det kan være sammen med andre bådejere fra Fyns Småbådsfiskeklub, som Karsten er en aktiv del af, eller det kan være endagsture med en hyggelig frokost og badning eller en uforglemmelig sightseing, hvor man oplever Storebæltsbroen fra vandsiden. På denne måde skaber man en anden og anderledes mere spændende måde at være sammen med venner og familie og giver gode minder og venskaber som man husker og sætter pris på

Et godt bådsæt med en passende motor giver mulighed for mange gode oplevelser med venner og familie. Her er det to populære Mercury påhængsmotorer der vises frem i deres bedste omgivelser

Se Danmark fra søsiden

Danmark er som bådejer et helt fantastisk sted at bo og der er masser af muligheder for at se skønne steder rundt i landet. Dette giver aktive familier som Karsten’s helt nye oplevelser, der vil blive husket mange år frem og være noget helt andet end traditionelle familieture.

At se Danmark fra søsiden med sin Quicksilver båd er bare en eksklusiv måde at leve livet på. Her er Karsten på en dejlig sommertur med fiskestang ved Storebæltsbroen

Responsive Centered Iframe

LÆS OGSÅ:
Mercury udvider Avator-serien

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading