Lystfisker får tun på krogen og slæbes 6 mil til havs
I Danmark er projektet omkring mærkning af 20 tunfisk i fuld gang, efter sigende besluttes det på et aftenmøde i dag hvorledes at indsats og vejrlig kan forenes.
I Norge er det noget anderledes – blot en enkelt båd har lov til at fange tun, men i den forgangne tid har mange lystfiskere på afstand set eksprestogene og nu er der den første beretning fra en norsk fisker, der ønsker at være anonym.
Lystfiskeren var på lubbe-fiskeri og tunfisken huggede på en helt ordinær 750 grams pirk, fisket på helt almindelig 50 punds torskegrej og 0,50 mm nylon-line og 1,2 mm nylon forfang.
Beretningen er fra Sydnorge, fra Rogaland i nærheden af Stavanger
Fiskeren troede først at det var en stor helleflynder og da han lagde pres på fisken, kvitterede den med at slæbe båden hele 6 nautiske mil gennem de 3 timer, som fighten tog. Først der kunne han skimte den enorme kontur og halens karakteristiske form – i den sidste del af fighten går linen desværre i skruen og transducer-beslaget og da han var alene afsted, er det en ganske umulig opgave at frigøre linen samtidigt med at holde fisken.
Læs også:
Årets største tun fanget i Skagerak
Det bliver ved ! Flere tun fanget
Så VILDT er tun-fiskeri med stang !
Troværdigheden i historien sandsynliggøres af at Asgeir Alvestad, Prostaffer for Pure Fishing har snakket med fiskeren af flere omgange.
Læs den fulde beretning på Asgeirs blog

Frontbillede: Gilbert Van Ryckevorsel
Pingback: Det er ganske vist.. Svensk- og danskfangede tun - se fightvideo