Fyns Småbådsfiskeklub - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Fyns Småbådsfiskeklub

Fyns Trolling Klub blev dannet den 3. august 1992 af ca. 40 småbådsfiskere som syntes det kunne være sjovt at dele erfaringer og oplevelser med hinanden og især trollingfiskeri var noget spændende og ret nyt i Danmark.

Her godt 12 år efter den spæde begyndelse er vi nu over 900 medlemmer.

Fyns Trolling Klub fungerer som et fælles talerør overfor myndighederne for Fynske og Sydjyske småbådsfiskere og vi har et meget tæt samarbejde med vores søskendeklub, Sjællands Småbådsfiskeklub samt Midtjysk Småbådsfiskeklub.

De 3 klubber tæller p.t. tilsammen mere end 2600 medlemmer.
Klubbernes fælles formål er at fremme småbådsfiskeriet på en sådan måde at familien kan være en naturlig del af fiskeriet, øge sikkerheden til søs, småbådstræf , konkurrencer og div. kurser i speedbådskørekort, duelighedsbevis og VHF radio.

Medlemskab i Fyns Småbådsfiskeklub giver mulighed for at tegne en fordelagtig forsikring af båd og udstyr gennem TRYG forsikring.

Du kan selv være med til at præge klubbens holdninger og aktiviteter bla. ved fremmøde til vore mange arrangementer. Gennem vores klubblad som udkommer fire gange om året, eller på denne hjemmeside som bliver mere og mere aktiv i den løbende debat og udvikling af klubben. Men ingen skal glemme at det er på vandet vi alle har vores force, og det er der vi skal tilbringe tiden i godt socialt kammeratskab.

Du får både fisk og kammerater i Fyns Trolling Klub
-knæk og bræk

Læs mere her