Extreme Boats 605 Sport Fisher Trolling-version
Hvordan tilpasser du din båd til at kunne anvendes til trolling efter laks, havørreder og torsk ? Vi har med udgangspunkt i vores egen Extreme Boat 605 Sport Fisher set på hvordan en båd kan indrettes til trolling og andet alroundfiskeri. Der er selvfølgelig for og imod indretningen og der kan være andre prioriteter i forhold til andre fiskeformer eller hvis den for eksempel også anvendes til turbåd for hele familien.
På videoen herunder kan du se bådens mange gode standardelementer og indretningsdetaljer filmet før montering af stangholdere og targabøjle.
Stangholdere
Stangholdere på trollingbåden er et absolut must have. Du skal dels have mulighed for at anvende stangholderne til transport af stængerne, men også til placering under fiskeriet.
Ofte er der ikke plads nok til stænger, uden at man placerer stangholdere på en targabøjle og da vi også fisker med planerboards vil stængerne også blive placeret her, hvor de kan opnå en placering højt over vandet. Vi anvender et miks af forskellige stangholdere fra Cannon, LMP og Rhino. Agter og på siderne placeres de i rack-system fra Cannon, da det giver en god mulighed for at justere til det aktuelle fiskeri eller at tilføje tilbehør uden at skulle bore for mange huller.

Targabøjle
Vi syntes designet på Extreme Boats er noget helt særligt og derfor var det vigtigt for os at få lavet en bøjle, der passer i bådens design. Derfor besluttede vi at den skulle krumme bagud og samtidigt spidse ind foroven, så den fik et mere sportsligt udseende. Da båden opbevares hvor der ikke er så høj en portåbning, er targabøjlen lavet, så den kan lægges ned ved hjælp af et hængsel. Bøjlen er fremstillet i 30 mm rustfrit stål med 25 mm tværstivere.

Kaleche
en kaleche giver læ om vinteren og sørger for at du kan opretholde en god temperatur. Vi får den lavet med bagstykke, og en åbning midt i, så der er læ om hjørnerne, når man sidder i sæderne. Foran på kalechen er der mulighed for at åbne forruden og rulle denne op – en fin detalje når ruden er dugget eller man gerne vil have lidt frisk vind ind om sommeren. Efter gode råd og vejledning fra M-KS kalecher valgte vi, at hele kalechen også kan lynes af kalechestængerne, så den er lettere at stuve væk.


God plads til elektronikken
Radar er placeret på targabøjlen og kablerne trækkes indeni røret og ledes ind i styrbords side. En særlig god detalje er at indgangshullet til kablerne kan laves i samme dækplade, hvor fjernbetjeningen er placeret – på den måde kan man let få lavet en ny plade uden huller, hvis man senere vil lave det om.
Bådens skærm er en 9-tommer, men der er let plads til en større version i instrumentbordet eller eventuelt en ekstra skærm ved siden af på et beslag.

Se båden i 360 graders view
Se båden på en første testtur med kaleche og stangholdere monteret i denne 360 graders video, hvor du kan panorere billedet som du vil.
Lav dørk en fordel
Extreme Boats laver deres både med lav dørk og uden selvlæns. Selvom man skal undvære selvlæns og i stedet anvende en lænsepumpe, så giver det flere fordele:
Vægt og mål
Extreme Boat 605 Sport Fisher er en let alu-båd og båden med en 140 HK Suzuki XL ben og en 1800 kg. Variant trailer vejer bare 1480 kg. Dette setup er valgt for at de fleste større familiebiler i firmabilsklassen skal kunne trække ekvipagen

Du kan se mere om de forskellige modeller der er i Extreme Boats populære serie af alu-både HER