Kastefiskeri efter aborrer - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Kastefiskeri efter aborrer

Kast efter de stribede predatorer

Det er nogle uger siden at vi har været på vandet for at give de sortstribede multipredatorer, et ordentligt skrald – og i mellemtiden er temperaturen faldet drastisk. November måned har været rigtig varm, med gennemsnitstemperatur på næsten 8 grader, men vandtemperaturen har gennem december naturligvis sænket sig meget siden sensommer-månederne. Og hvor fiskene i denne sø for en måned siden, var koncentreret på dybder mellem 8-10 meter, så er de selvsamme hotspots nu støvsuget for fisk – fiskene har flyttet sig, og der skal storledes efter fiskene. Tiden er inde til at få blæst de specialiserede kasteagn ud !!!

SpinJigs!

Spinjigs er for mange spinnefiskere en anelse overset, men har qua sin lille størrelse, kompakte form og sin tyngde ganske imponerende kasteegenskaber – dertil skal tillægges stor attraction-score via det iøjnefaldende spinblade, der er monteret med roterede ball bearing.

Udvalget herhjemme er ikke det største, men vi har fundet 4Streets (sub-brand af Quantum, der er et af Europas største predator-brands) fine sortiment af spinjigs, og udover en meget god kvalitet, så er endeagnene til at betale for menneskepenge – tag fat i din lokale grejforhandler.

Quantums SpinJigs findes i 5 forskellige farver, hvoraf hele 4 af dem er UV-farver og med vægtvarianter på henholdsvis 14g, 21g, 28g and 35g!

SpinJigs er naturligvis ikke kun effektive i situationer, hvor du skal bruge de lange kast for at afsøge et stort fiskeområde, men er generelt anvendelige da de kan fiskes både hurtigt i de øvre vandlag eller benyttes med almindelig jig-teknikker i bundområdet.

Spinjigs er ikke kun til de sortstribede – her er en fin sandart lokket til hugget

I denne video kan du se lidt mere til produkterne, først en produktpræsentation og dernæst lidt praktisk anvendelse af spinjigs på vandet:

Tungsten B-ASS !!

En helt almindelig jig er naturligvis en ganske glimrende kasteagn, specielt hvis du får afpasset kastevægten med den tilhørende gummikrop og omgivelserne, således at du får den ønskede hoppende gang henover bunden. MEN der er et par cowboys-tricks som kan trimme dit valg af jig – i et ellers overstrømmende stort udvalg af gummidyr fra nærmest hele verdens producenter.

Aborrerne kan være ganske glubske, så vær ikke bange for at servere en B-Ass i 9 eller 11 cm.

Personligt vælger jeg gerne en slimstyle udgave, og gerne udgaver hvor jeg inden for samme type, kan skifte hurtigt ud – derfor er eksempelvis B-Ass shad fra 4Street ganske glimrende da seriens 4 forskellige længdevarianter fra 6 til 11 cm, alle kan fiske på 4Streets egne tungstens jighoveder. Det er hermed slut med at grvae dybt i grejboksen for at finde matchende jighoveder. At B-Ass deruodver også er boosted med duftstof og er produceret i eco-venlige materialer, tæller også med på plus-siden.

Når du bruger tungsten-jighoveder, har du en større massefylde – og kan derved gå ned i størrelse, hvilket giver længere kast og super føling med din agn

Creature Baits

Creature baits er legendarisk gode gummidyr, når fiskeriet er svært eller du fisker i områder, hvor fiskepresset er højt og fiskene sky. I 4Streets program finder vi en række attrative creature baits, der alle imiterer bundlevende dyr – og er der noget som de fleste predator-fiskere ved, så er det at mavesækken på en aborre eller sandart som regel er spækket med disse.

Creature Baits er suveræne endeagn – ikke mindst når der skal kæmpes lidt mere for at få fiskene til at hugge

Uanset om du fisker i en å eller på søen, så und dig selv at prøve creature baitsene af, enten fisket på et tungsten jighoved eller piftet op på et Texas eller Carolina Rig.

På 4Streets udgave kan du desuden opleve at de U-formede ben på larven, vil blive presset ned langs larvens krop af vandet, når du spinner ind – og når du så tager et spinstop, vil benene bevæge sig tilbage i udgangspositionen igen – dette vil være med til at forøge attraktionen i spinstoppet. The Creature er tilgængelig i 6 forskellige farver og kan fås hos din grejhandler.

2 thoughts on “Kastefiskeri efter aborrer

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.