Extreme Boats 645 Game King
En velsejlende hardtop båd bygget i New Zealand i rent Marine Grade aluminium. Båden er særlig velegnet til sportsfiskere og som skræddersyet til de skandinaviske forhold med omskifteligt vejr og lave temperaturer om vinteren, hvor det er muligt i denne model at stå tørt og godt under hardtoppen.
Skræddersyet til Skandinavien
645 Game King er en hardtop båd med mange muligheder for fiskeri og sejlads året rundt, hvor kabinen giver mulighed for læ og beskyttelse mod vind og vejr. Vi besøgte Boot Düsseldorf og så lidt nærmere på båden – se denne video:
Bygget til at sejle og kan tilpasses køberens behov
Extreme Boats laver både, der er bygget til at sejle gennem bølgerne og ikke over dem. Den særlige skrogkonstruktion med en forholdsvis spids front og en skrogvinkel på 20,5 grader gør at den skærer sig igennem bølgerne og er særdeles velsejlende, når der er lidt bølger og sø.
Da Extreme Boats er bygget i alu er der gode muligheder for individuel tilpasning til den enkelte. Det giver mere fiske-glæde og en mulighed for at få sin båd præcist som man vil have den.
Masser af fiskeplads
645 Game King tilbyder masser af fiskeplads og en god mulighed for at udnytte båden helt ud i hjørnerne, hvilket er særligt fint – både når der skal anvendes downriggere og når der skal ellers skal fiskes på vrag eller under anvendelse ved drivfiskeri, hvor man bedre kan udnytte hele bådens længde og derved få optimale forhold, hvis der er flere der fisker i samme side.

Styreplads med masser af muligheder
Cockpittet er stort og rummeligt med gode placeringsmuligheder til elektronik, ure, kontaktpanel og andet. Vinduerne kan åbnes og skydes til siderne i begge sider, så man kan få god ventilation.

Kabine
Kabinen giver plads til to-tre personer og kan forsynes med toilet som ekstraudstyr. Midten af kabinen kan forsynes med midterstykker, så man udnytter liggepladsen endnu mere. I siderne af kabinen er der fine hylder der giver muligheder for opbevaring og der er tillige mulighed for at åben en transparent toplem, der slipper både lys og luft ind, hvilket er særlig praktisk om sommeren.


Data:
- Længde 6,45 meter
- Bredde 2,50
- Skrogtykkelse 5 mm
- Sider og dørk tykkelse 4 mm
- Skrogvinkel 20,5 grader
- Anbefalet motorstørrelse 150-200 hk.
- Ca. vægt inkl. trailer 1.800 kg.
- Bæreevne 6 personer
- Bygget i Marine Grade Aluminium
Pris på båden oplyses ved kontakt til den engelske importør mark@extremeboats.eu. Du kan læse mere om Extreme Boats og et lille udvalg af deres mange både på nedenstående link eller klik på billedet.