Tun fanget ved Gilleleje idag – flere over 300 kg.
Tunmærkningsprojektet under DTU kyndige ledelse fortsætter i disse dage i Østdanmark hvor de fleste både fisker i området ud for Gilleleje. Efter en tynd dag i går hvor de fleste både måtte nøjes med at have kontakter til tun eller mistede dem tæt på båden, er der idag kommet lidt mere gang i havets kæmper
Største på estimeret 323 kg.
Team MARPO med Skipper Martin Poulsen, har idag fanget og fået mærket en tun på hele 274 cm (estimeret til 323 kg), ud for Gilleleje.

“Smølfen” med fin fisk
Martin fra SR-Fishing skriver på sin facebookside:
Søren, Jacob og Jeg måtte deles om den 3 timers lange fight, alt i mens skipper Jimmie styrede Smølfen og tropperne med hård hånd. Fisken stod i en time 12 meter under båden, uden vi kunne rykke den.
Anslået vægt 310 kg fordelt på 270 cm.


Redaktionen ønsker stort tillykke til alle teams med de fine fisk