Rekord-tun fanget i Øresund!
Igen i år mærker Scandinavian Bluefin Marathon blåfinnet tun i Øresund, denne gang fra Helsingør og i lørdags sejlede ca. 60 top-tunede både for at mærke kæmpefiskene.
Lørdagen startede lidt sløvt, men tog fart lidt før middag. I alt fik de dygtige lystfiskere mærket 11 tun mellem 241 og 278 cm. En glimrende start på Øresundsdelen af projektet. Mest spændende var dog en genfangst af en tun som de mærkede i 2020, hvilket naturligvis vidner om at de store fisk kommer retur til vores farvande.


En anden dygtig skipper er Jan Svenstrup fra Svenstrup Sportfishing:




Årets hidtil største tun fanget
Dagens fangst kommer fra projektleder Kim Aarestrup:
De mærkede tun varierede også i størrelse, med den mindste på 210 cm. Det er samtidig den mindste i projektet i år. Men vi fik også den største i år, en fuldstændig trommetyk fisk på 284 cm, næsten 2 m i omkreds (I kan få en ide om størrelsen på billedet). Generelt er fiskene i ualmindelig god stand hernede, sandsynligvis fordi de allerede har haft et par måneder heroppe på de nordlige breddegrader med masser af hornfisk, sild, makrel og andet godt.

Det samlede resultat for dagen blev 10 mærkede, helt sikkert godkendt selvom mørket havde lagt sig da vi nåede i havn. Men hey, vi så også en masse hoppende marsvin. I morgen ser ud til endnu en fiskedag.
Har du lyst til at læse mere om tun-projektet, kan det ske her eller på DTU Aquas blog