Rhino Elmotor – Go Electric - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Rhino Elmotor – Go Electric

Der er rigtig mange gode muligheder i at anvende en elektrisk motor i sit fiskeri. Vi ser her på elmotorer i Rhino’s program og på de væsentligste årsager til at dine fangstmuligheder forbedres ved at bruge en elmotor

I mange af landets søer er det ikke tilladt at sejle med benzinmotorer og i de fleste lystbådehavne er elmotoren blevet mere og mere populær, da den sejler helt lydløst gennem vandet uden at genere havnegæster med støj og røg fra benzinmotoren. Elmotor på en jolle eller gummibåd har mange fordele:

  • Er utrolig let at betjene for brugeren
  • Helt lydløs
  • Ingen benzin-os
  • Minimalt vedligehold
  • Uovertruffen til at få båden til at sejle afsted i listetempo

Præsenter agnen med den rigtige hastighed

En god elmotor er uovertruffen til at sejle båden, hvor det er muligt at fin-tune hastigheden til lige præcis det der er ønskeligt i en givne situation. Fisker du for eksempel med død agn om vinteren er det uhyre vigtigt med den helt rigtige – og ofte meget lave – hastighed til at lokke de vintersløve gedder i hugget

Med et simpelt drej på håndtaget styrer du hastigheden på båden og kan præsentere agnen med en meget præcis hastighed. På denne Rhino model er der trinløs justering af hastigheden

Også populær på kysten

Holder du af at fiske havørreder ved kysten, vil du også have stor gavn af elmotoren, da du her kan snige dig afsted tæt på kysten og affiske badekarrene med den helt rigtige afstand uden at lave unødig støj, men i stedet nyde stilheden og med alle sanser i behold.

Elmotoren er især velegnet hvis du holder af at fiske på steder med lavt vand, hvor du let kan justere elmotorens skaft til den aktuelle vanddybde. På den måde risikerer du ikke at skade påhængsmotorens propel hvor der så ikke risikerer at

Power og bådstørrelse

Elmotorernes størrelse/kraft er beskrivet i, hvor meget pres de laver i vandet. Dette måles i pund og er et udtryk for, hvor stor en båd de kan skubbe frem i vandet.

Med udgangspunkt i RHINO’s store sortiment, er her en oversigt over hvor stor båd de kan anvendes til. Bemærk det er kun vejledende og hvis du for eksempel fisker i områder med meget strøm og/eller vind, bør du vælge større elmotor, end hvis du fisker under rolige forhold. Har du før anvendt en benzinmotor vil en 2 hk. påhængsmotor svare nogenlunde til en 70 punds elmotor, men til gengæld vejer elmotoren bare 10-12 kg.

Størrelsen på elmotoren skal passe til din båds størrelse. Her er det Rhino BLX 110 der er en 24 Volt motor. Bemærk det smarte display, der viser hvor meget spænding der er på batterierne

Front- eller hækmonteret

Båden kan styres mere præcist med en frontmonteret end med en tilsvarende hækmonteret. Når motoren sidder i fronten “trækkes” båden afsted og især ved skrå forfra kommende sidevind, vil man opleve at båden er lettere at styre med den frontmonterede elmotor, da næsen på båden derved ikke så let skubbes ud af kurs af vinden.

Den frontmonterede elmotor styrer båden bedre, når du skal søge efter søens predatorfisk, der ofte opholder nær skrænter og andre konturer

En frontmonteret elmotor vil være at foretrække, hvis du for eksempel skal følge fiskeområdets konturer ultrapræcist under dørgefiskeri, hvor du med stor præcision kan følge skrænterne, som også er de områder der ofte holder fisk.

Med en elmotor er det let at følge bundens konturer som er særlig attraktivt ved både dørgning og kastefiskeri

Hækmotor ideel til et transportabelt setup

Hvis du derimod fisker meget fra foreningsbåde eller på anden vis har brug for et transportabelt setup, hvor vægt og let montage spiller ind, er det en god ide at vælge en hækmonteret, da denne vejer mindre og lettere monteres på båden.

Den hækmonterede elmotor er ideel til det transportable setup, da den er både let og nem at montere på forskellige bådtyper. På billedet er det den kraftige 110 lbs. model Rhino BLX
Rhino’s nye model VX50 ECO leverer 50 Lbs til en særlig favorabel pris og med et lavere strømforbrug en søstermodellerne. Modellen har 5 fremadgående gear og 2 hastigheder i bak

Vedligehold af din elmotor

Der er ganske lidt vedligehold på en elmotor, dog er der enkelte ting du kan gøre en gang om året for at den altid fungerer perfekt:

  • Smør spændeørerne med vandafvisende fedt
  • Kontroller propel for skader
  • Smør tiltsystemet med vandafvisende fedt
  • Smør skruen til justering af skaftlængde
  • Kontroller batteriforbindelser

Reservedele

Hvis du skulle være så uheldig at skade en propel eller andet, er det muligt at anskaffe reservedele til Rhino’s modeller.

En tydelig splittegning vejleder dig i at finde de rigtige reservedele i Rhino’s program

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.