Garmin Echomap Plus med mange fordele

I enhver båd er kortplotteren formentlig en af ​​de mest brugte stykker af elektronik om bord. Vi giver her et review på en af Garmins populære modeller Garmin Echomap Plus.

Skærmstørrelse

Garmin Echomap Plus findes i skærmstørrelser på 6″, 7″ og 9″. Generelt kan man sige, at du skal gå efter den største skærm du har plads og økonomi til. Her er det en rigtig god ide at se skærmene ”live”, så du får en ide om hvordan f.eks. søkort ser ud på en 7” skærm. På mindre skærme vil du opleve at skulle zoome meget ind/ud på især kortfunktionen og anbefalingen vil være, at man helst ikke skal under 9”, hvis man anvender søkort rigtig meget under fiskeri eller sejlads. På en 9″ enhed vil du også have mulighed for at lave en fornuftig splitskærm, hvor du kan se ekkolod og kort i samme billede.

Garmin Echomap findes i forskellige skærmstørrelser. Her er vist 6″, 7″ og 9″

Knapper og touchskærm i kombination

Garmin Echomap Plus er udstyret med både touchskærm og knapbetjening. En kombination hvor touch- og knapfunktion der hver især har flere fordele for brugeren:

  • Mulighed for at betjene skærmen med knapper er bedre når vandet er uroligt
  • Touchskærmen anvendes til at pinpointe strukturer på ekkolodsbilledet
  • Touch er en mere intuitiv betjening ved at trykke direkte på menu-ikoner
  • Zoom ind/ud kan udføres med touch direkte på skærmen

Skærmen er af typen WVGA, der er refleksfri så du bedre kan se skærmen i det skarpe lys på vandet uden at sollyset sender generende refleksioner ind. I den 9″ version har skærmen en opløsning på 400×800 pixel og kabinettet er IPX7 (vandtæt) så du kan montere den hvor du vil på båden, uden at skulle tage hensyn til bølgesprøjt eller vand fra oven.

Mulighed for både knap og touchbetjening på skærmen, har mange fordele i det daglige brug

Lynhurtig GPS-opdatering

Echomap har en lynhurtig indbygget 5 Hz Garmin GPS, der gør at opdateringer på din position på skærmen sker lynhurtigt, hvis du for eksempel forsøger at navigere tilbage til et godt fiskested, som du har givet et waypoint. GPS-en opdaterer din position og retning 5 gange pr. sekund. Det betyder, at du ser en mere jævn fartøjsbevægelse på plotterens skærm, som du især vil være glad for ved lave hastigheder.

Se med på videoen herunder hvor Garmin Echomap Plus præsenteres:

Transducerteknologi

Garmin Echomap Plus understøtter den populære CHIRP-teknologi, der giver et mere detaljeret og skarpt ekkolodsbillede, hvor det er lettere at finde og separere fisk fra hinanden. Ønsker du at se realistiske bundstrukturer og/eller at søge efter fisk og strukturer i et større område er det muligt at anvende ClearVü og SideVü på Echomap Plus.

Som et særligt plus er Garmin Echomap Plus forberedt til Panoptix, der giver realtids ekkolodsbilleder. Så er du ikke begrænset ved en eventuel senere opgradering

Der findes et større udvalg af transducere til Echomap Plus. Her er vist en kombinationstransducer, der giver mulighed for CHIRP, ClearVü og SideVü i en og samme enhed

Lav dine egne søkort med Garmin Quickdraw

På Garmin Echomap er det muligt at kortlægge det område man sejler i ved hjælp af en særlig funktion, der scanner bundforholdene og lagrer det i kortplotteren. Denne funktion er præcis ned til 1 fod (30 cm) og er yderst anvendelig for søfiskeren, der vil opnå flere fordele ved dette:

  • Undgå lave områder, hvor du kan miste agn
  • Opsøg skrænter, toppe eller andre områder der holder fisk
  • Undgå at sejle på grund
  • Dine egne kort er ultra-præcise og bygger på realistiske forhold, så du har sikkerhed for data

Del dine kortlogninger med andre eller behold dem selv

Det er muligt via et fællesskab – Garmin Connect – at downloade kort til det område man fisker og på den måde få en genvej til loggede kort. I denne tjeneste er det også muligt at oploade sine egne kort og på den måde dele sine logninger med andre brugere.

Gratis Active Captain App med gode funktioner

Echomap Plus har indbygget WiFi, der giver mulighed for at forbinde til din mobile enhed hvor du får mulighed for at:

  • opdatere og købe nye søkort
  • forbindelse til andre brugere og dele oplysninger om havne osv.
  • opret, gem og overfør waypoints og ruter
  • upload eller download af det nyeste QuickDraw kort
  • sikkerhedskopi af dine ruter og waypoint
  • del waypoints med andre Garmin-brugere på en let og hurtig måde

Behold mobilen i lommen

ActiveCaptain-appen holder dig i kontakt med verden, så du ikke går glip af vigtige beskeder. Du kan aktivere smart-notifikationer for at se opkald, tekstmeddelelser og meget mere på din plotter, mens telefonen er gemt væk på et sikkert og tørt sted.

Besøg de mange Garmin forhandlere

Det er en rigtig god ide at besøge forhandlere for at se størrelse og funktioner, så man får en fornemmelse af skærmstørrelse og betjening af denne. Med flere kortplottere foran dig, vil du også kunne afgøre om du skal købe en enkelt skærm, hvor du anvender split-skærm funktionen eller du skal have to mindre skærme, hvor der kører ekkolod på den ene og kort på den anden skærm.

Ved Garmin forhandleren er det muligt at afprøve funktionerne på kortplotterne i næsten realistiske omgivelser og ikke mindst at få gode råd omkring anvendelsen.  

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.