Gode råd til valg af Garmin kortplotter

Garmin er med deres store udvalg indenfor marine-elektronik en af verdens største udbydere på området og de dækker ethvert behov der måtte være for kortplotter og ekkolod i en moderne båd. Vi giver i denne artikel vores bud på hvad du bør overveje når du skal købe deres elektronik til din båd. I enhver båd er kortplotteren formentlig en af ​​de mest brugte stykker af elektronik om bord.

Her er et bud på ting du bør overveje, når du skal vælge den rigtige kortplotter til båden – bemærk at artiklen ikke er en produktgennemgang, men mere en indføring i generelle overvejelser, der kan lede dig i den rigtige retning

Gennem årene har Garmins marineelektronik ligesom computere og andet elektronik gennemgået en enorm udvikling og der tilbydes i dag flere funktioner end nogensinde før. Modellerne spænder fra håndholdte GPS-enheder enheder med meget grundlæggende kortlægning til store touchskærme, der kan interagere med andet udstyr i båden.

Der findes et stort udvalg Garmin – sørg for at vælge det helt rigtige til dit behov

Interaktion med andet udstyr i båden

Garmin kortplottere kan interagere med andet udstyr i båden, som autopilot, radar, VHF, AIS eller kan sammenkobles med andre skærme, hvis du ønsker at have flere skærme ombord. Dit første valg bør derfor være om dit behov, er at Garmin kortplotteren skal kunne sammenkobles med det udstyr du har i båden nu – eller hvis du ønsker det senere skal være i båden.

Et praktisk eksempel på dette er, hvis du er trollingfisker og driver dette fiskeri i Østersøen og endnu ikke har installeret en radar eller AIS på båden – ja så bør du investere i en Garmin kortplotter, der er kompatibel med dette, da den nok vil være på ønskelisten i den nærmeste fremtid

Hvis du har eller ønsker at udbygge dit elektronik-setup i båden, bør du se efter kortplottere der understøtter dette, så du undgår at skulle skifte ud på et senere tidspunkt

Lav dit eget søkort med QuickDraw

Ofte skal en søkortet i en kortplotter understøtte evnen til, at du kan fange flere fisk og har desuden et væsentligt sikkerhedsaspekt, så du ikke støder på grund, hvis du sejler i lavvandede områder og i det hele taget understøtte navigering

Garmin har en funktion på deres kortplottere, der hedder QuickDraw, der med det samme, når du sejler tegner et søkort på skærmen, så du meget præcist kender dybde. Med denne funktion får du mange fordele i dit fiskeri, hvor det giver dig følgende muligheder:

  • Under trollingfiskeri på søen efter gedder, så ved du præcist hvor dybt der er og du kan præsentere din agn meget præcist
  • Ved kystnært kastefiskeri efter for eksempel havørreder afsløres gode fiskepladser ved rev eller pynter eller du kan drive langs skrænter, der vises på dit kort
  • Undgå at din agn går i bunden, fordi du fisker for dybt
  • Ved trollingfiskeri i de indre farvande, ved du præcist hvor skrænterne er og hvor dybt du skal sætte din downrigger

Skærmstørrelse

Skærmstørrelse er meget et spørgsmål om pris, da større skærm som regel er dyrere at fremstille og derved også i anskaffelse for forbrugeren. Men der er også andre forhold, der spiller ind når du skal vælge den rigtige størrelse på din Garmin kortplotter.

Alt afhængig af din bådtype og plads ved styrepult, cockpit eller muligheder for placering på søgelænder, tofter eller andet bør du vælge den størst mulige skærm som din pengepung tillader eller som der er plads til i båden. Hvis du anvender din kortplotter meget til navigation, vil du sætte pris på en stor skærm så du undgår at skulle zoome ind/ud hele tiden under anvendelse.

Skærmen skal passe til din båd og ofte står valget mellem to mindre skærme eller en stor. Her er der blevet plads til en fin16″ skærm på en styrepultjolle

En eller to skærme

På de fleste skærme har du mulighed for at lave splitskærm, så du deler skærmen op i flere “felter” og hvis du for eksempel gør dette 4 gange på en 16″ skærm, vil du have det der svarer til 4 stk. 7″ enheder. Nogle foretrækker at have ekkolod kørende på en skærm og sit søkort på en anden skærm og hvis du for eksempel har mindre plads i din styrepult, kan det være en bedre indretning at have to mindre skærme end en stor og her bør det bedste råd være at opsøge en Garmin forhandler, der har flere modeller i sin udstilling, så man kan træffe det rigtige valg på et godt grundlag.

Besøg en Garmin forhandler for at vælge den rigtige skærmstørrelse og vær bevidst om muligheden for placering i din båd

  En generel anbefaling er at hvis du anvender dit søkort meget under sejlads eller fiskeri, så er modeller på mindst 8-9″ at foretrække.

Touch eller knapper

Touchskærme er kommet til de fleste kortplottere og netop disse modeller er et godt eksempel på at man skal afprøve det hos sin Garmin forhandler før sit køb. Hvis man fisker meget er touchskærm ikke altid en fordel, når skæl og slim sætter sig på fingrene, eller hvis man sejler i uroligt vand kan det være svært at ramme skærmen. Omvendt er touchskærme meget intuitive og ligetil og især når der skal laves waypoint eller ruter er det hurtigere at betjene direkte på skærmen. Den helt optimale løsning er ofte de modeller der har de vigtigste funktioner på både knapper og skærm. 

Ekkolod og transducer

Hvis du primært anvender kortplotteren til navigation og  ikke så meget til fiskeri er transduceren ikke så vigtigt, men hvis det er omvendt bør du se dig godt om. Der er mange forskellige teknologier så som ClearVü, Panoptix LiveScope, SideVü og DownVü der alle har funktioner der kan påvirke dit valg. En meget klar anbefaling er dog at vælge ClearVü der giver et meget skarpere billede, hvis man anvender ønsker at bruge et standard ekkolodsbillede

Vil du gerne lede efter struktur og fisk på bunden i op til 200 meter fra båden kommer du ikke udenom SideVü

Er du en stor tilhænger af vertikalfiskeri eller bare ønsker at se hvad der sker under bunden af båden i et realtids billede, bør du overveje Panoptix Livescope, der viser præcis hvad der sker og det er således muligt at se når fisken hugger eller følger efter din agn. I nedenstående artikel kan du se nærmere hvad Panoptix er

Du finder den nærmeste Garmin forhandler her, hvor du kan få råd og vejledning om dit næste køb

Responsive Centered Iframe

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading