Så skete det igen – udslip af ca. 70.000 regnbueørreder !!

Musholm har mistet op mod 70.000 regnbueørreder efter, at en fiskekutter har påsejlet en af opdrætsringene på havbruget natten mellem fredag og lørdag

Natten mellem fredag og lørdag har en stor fiskekutter fra vestkysten påsejlet en af opdrætsringene på havbruget vest for Musholm ø. Fiskeskipperen har rapporteret uheldet til SOK.

Musholm fik melding om uheldet omkring kl. 01:00 i nat. Det skriver Musholm på deres hjemmeside. 

I løbet af natten har Musholms medarbejdere arbejdet med at afbøde skaderne på opdrætsanlægget.

Det kan konstateres, at der er sket meget store skader på nettet i opdrætsringen ved påsejlingen. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at der er mistet mange fisk. Det er svært at vurdere præcist på nuværende tidspunkt men umiddelbart op imod ca. 70.000 regnbueørreder, oplyser Musholm.

Du kan se lidt af størrelsen på fiskene på disse fisk, som Jess Normann Andersen har fanget i går:

Fiskene er i god kondition og vejer ca. 3 – 4 kg pr. stk. De skulle først have været høstet kort før jul.

Fiskekutteren, L215 Soegaard ligger fortsat ved opdrætsanlægget sammen med Mari, som er et af Musholms arbejdsskibe, og havbrugets medarbejdere og besætningen på fiskekutteren samarbejder om at reparere skaderne på opdrætsanlægget, begrænse tabet af fisk og få bjærget fiskekutteren fri af anlægget.

Årsagen til uheldet er endnu ikke klarlagt. Opdrætsanlægget er placeret og afmærket korrekt.

Musholm har straks orienteret de relevante myndigheder. Så snart de har et bedre overblik over skaderne og antallet af mistede fisk, vil de orientere igen, skriver de på hjemmesiden.

Nedenfor ses placering af havdambruget samt den rute som L215 Søgaard sejlede frem til at de påsejlede havdambrug-installationen.

LÆS OGSÅ:
Fanger sildehaj på 125 kg under tunmærkningsprojekt !!!!!

Læs mere her: https://musholm.com/paasejling-af-musholms-opdraetsanlaeg-i-storebaelt-natten-til-loerdag-d-12-november/

Responsive Centered Iframe

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading