Sommerfiskeri efter havørreder og makreller

Populært bådfiskeri i de varme måneder

I de varme måneder skal der anvendes nye metoder til at lokke havørrederne i hugget og vi ser nærmere på det nye grej fra Rhino, der kan anvendes til dette i jagten på smældfede sommerørreder – og så ser vi også på hvordan du får mini-tunen i tale, der både er en fornøjelse på fiskestangen og på middagsbordet.

Sommerfiskeriet efter havørreder og makrel er både sjovt og fangstgivende på de rigtige dage.

Fiskeområdet

Med en båd er der næsten ingen bekymringer i forhold til valg af fiskeområde, hvis du blot har mulighed for at søsætte båden, så du får en passende sejltid til området som du tror holder fisk.

Søkort til udvælgelse af områderne er et absolut must og du er rigtig godt hjulpet med en kortplotter i båden, så du også undgår at sejle på grund og kan finde hjem igen, hvis det bliver tåget eller dårlig sigt. Brug Google maps til at udvælge områder hjemmefra, som du tænker kunne være gode og især strømfyldte pladser ved øer kan være havørredmagneter, der bare skal prøves, hvor de også på varme dage med høj sol kan holde fisk. Hvis du trollingfisker så opsøg gerne skrænter og fisk på 6/12 meter kurver eller dybere – fidusen er at der i de varme dage skal være strøm og gerne masser af den.

Hvis du i det område du har tilgang til kan finde store rev der strækker sig ud mod et dybere vand er det helt sikkert et område, der kan kaste fisk af sig. Brug også gerne din erfaring fra for eksempel pighvarfiskeri, da der ofte også her er tobis, da de står højt på både havørreders og makrellers spisekort.

Søkort er et must når du skal finde de gode fiskeområder. Om sommeren når vandtemperaturen er over 17 grader, bør du opsøge områder med gode skrænter og mulighed for strøm når du er på jagt efter havørreder

Fisker du på de strømfyldte pladser fra opankret eller drivende båd kan især Diamond Sandeel blinket i tungstensvarianterne være gode, da de har mindre vandmodstand og har lettere ved at komme ned i vandsøjlen. Hvis der er tobiser i området, kan farvekombinationerne sort/grøn og grøn/gul være utrolig effektive og hvis du fisker med strømmen i kasteretningen så er det vores erfaring at netop dette blink er supergiftigt til spinstop, hvor det flakser og imiterer en tobis der fanges af strømmen.

Vær ikke bange for størrelsen på blinket, hverken til makrel eller havørreder. Predatorerne er på denne tid af året i absolut topform og flere gange har vi set både makreller og havørreder kaste sig over blink i den større ende af skalaen eller ukritisk springe på 20 cm lange flådfiskede tobiser. Med blinkene følger både enkelt- og trekroge, hvor du med fordel kan skifte til enkeltkrogen for at slippe for alt for mange hornfisk. Ofte vil du opleve at blinkene tages bagfra i det strømmende vand og være fuldt kroget med hele trekrogen hvis den anvendes – som om at havørrederne angriber dem bagfra i det strømmende vand og venter på at de presses tilbage.

Få agnen ned i vandsøjlen

Hvis du holder af at fiske med det lettere grej, som for eksempel Rhino Trout blinkene eller andre af Rhino’s trollingblink kan du fiske disse vægtbelastet med Clip-on vægte som du kan læse mere om i nedenstående indlæg

Det er selvfølgelig også muligt at anvende sin downrigger til at få agnen ned i vandsøjlen, men hvis du ikke har monteret en på båden eller blot ønsker at fiske med flere stænger, kan du med fordel anvende Flexidiver der er en “skive” der trækker agnen ned i op til 10 meters dybde alt afhængig af indstillingerne. Når fisken hugger på agnen eller når du giver tilslag, udløses Flexidiveren og glider ned mod agnen og du vil ikke længere have modstand fra denne, hvilket give en bedre fight med fisken og en bedre landingsrate.

Flexidiveren trækker din agn ned i vandsøjlen og udløses ved hug eller tilslag. Farverne virker som attraktorer og lokker fiskene til fra afstand. Den nederste skive kan drejes så den samtidig trækker agnen ud til siden og skaber spredning
Lette blink som Rhino Trout kan med fordel fiskes efter Flexidiver så de kommer ned i vandsøjlen

Responsive Centered Iframe

LÆS OGSÅ:
Vakuumpak din baitfish - og skab også mere glæde i køkkenet

Discover more from smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading