Tag foldecyklen med ombord - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Tag foldecyklen med ombord

Foldecykel ombord giver frihed og oplevelser

Cykler eller foldecykler giver sejlere masser af glæde, når der på sejlturene er fast grund under fødderne. En cykel giver mulighed for at opleve nærområdet eller endda tage længere væk, hvis der er tale om en el-cykel. Læs med her hvor vi tester to modeller af foldecykler fra Biltema, der er særlig velegnet til sejlere eller andet brug, hvor der er behov for en cykel, der optager meget lidt plads under transport eller opbevaring.

Foldecykel
Foldecykler er populære, da de let tages med ombord på sejlturen

Let at stuve cyklen ad vejen

Foldecyklerne har den fine egenskab, at de let kan foldes sammen og stuves ad vejen, når de ikke er i brug. Det betyder også at de kan være i en mindre bil, uden at skulle anvende et cykelstativ. På båden har man med foldecyklerne mulighed for at stuve dem væk under dæk, hvor de også er godt beskyttet mod de ydre elementer og ikke mindst også tyveri, når man er i havn.

Foldecykel
Foldecykel fra Biltema der ikke fylder meget når den er foldet sammen og derved let kan gemmes af vejen ombord

El-cykel med Shimano Nexus og Revoshift

En el-cykel der kan foldes sammen, giver dig mulighed for at komme længere væk fra havnen og derved opleve flere ting, når du er på tur med båden. Biltema’s el-cykel har 3 hjælpetrin og en batterikapacitet, der giver en rækkevidde på 30-60 km under optimale forhold. Komforten med en el-cykel er høj og du kan nyde den længere rækkevidde og kommer frem uden de store anstrengelser.

El-cyklen foldes let ud i enkle trin og er udstyret med 3 indvendige gear fra den populære Shimano Nexus serie. Gearene skiftes let med Revoshift der er en moderne gearvælger, der er indbygget i håndtaget og du har derfor masser af komfort på din cykeltur.

Masser af komfort på el-cyklen

El-varianten er udstyret med en hel del elektriske funktioner, som medfølger som standard. Funktionerne giver både komfort og sikkerhed på cykelturen og gør det til en tryg og god oplevelse at cykle ud på oplevelser. Blandt andet kan nævnes

  • Kvalitetslygter med indbyggede reflekser
  • 3 trins hjælpeindstilling
  • Oplader med automatisk ladeovervågning
  • Mini-display på styret med tænd/sluk funktion og visning af aktuel hjælpeindstilling
Foldecykel
Biltema’s el-foldecykel er med kraftigt lys som standard

Hurtig klar til brug

El-cykel varianten er fremstillet i aluminium og vejer bare 18 kg. uden batteriet monteret. Den foldes let ind/ud, når den skal tages frem til brug. Selve foldemekanismen låses med et spændgreb, der både er en sikker og enkel måde at gøre foldecyklen klar til brug. Spændgrebet er udstyret med en ekstra udløser, der sikrer mod fejlbetjening.

Foldecyklen uden elektrisk hjælpemotor vejer bare 13 kg. og er således en anelse lettere end el-varianten. Standard-udgaven bør du vælge, hvis du er i god form og eventuelt blot har brug for en kortere rækkevidde. På standard-modellen får du til gengæld 7 Shimano Tourney gear, der giver en stor komfort og muligheder for at forcere bakker og lignende uden problemer.

Foldecykel
Til venstre standard version og elektrisk version til højre – begge kan foldes

Sådan vedligeholder du bedst din foldecykel

Begge modeller af Biltema’s foldecykler har et let aluminiumsstel og derved er de også til en vis grad beskyttet mod det agressive havmiljø, men det er dog altid en god ide at skylle cyklerme med ferskvand, hvis de er blevet udsat for havvand. Dette kan forekomme, hvis de for eksempel har stået fremme på dækket under sejlads i hårdt vejr. For at beskytte cyklerne yderligere, kan du med fordel spraye dem over med en multispray og derefter tørre af med en let hånd. Dette giver en tynd beskyttende film der beskytter mod salt og havvand

Husk også at smøre kæden jævnligt og det er også en rigtig god ide at holde sadelpinden velsmurt, så den ikke over tid gror fast. Sørg også for at der til stadighed er et passende dæktryk, da det gør cykelturen en hel del lettere og for el-cyklen betyder det også at du ikke anvender så meget batteri og derved får en længere rækkevidde. Husk også hvis du ikke anvender el-cyklen i en længere periode at lade på batteriet med jævne mellemrum

Foldecykel
Husk at oplade batteriet med jævne mellemrum hvis du ikke anvender el-cyklen i en periode

Du kan læse meget mere om Biltema’s foldecykler på deres hjemmeside her

LÆS OGSÅ:
Europas bedste båd under 25 fod