Vælg den rigtige spinner til dit fiskeri - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Vælg den rigtige spinner til dit fiskeri

Spinnere populær til mange typer af fiskeri

I rigtig mange år har spinnere været anvendt til det meste fiskeri og således været anvendt de fleste steder i både saltvand, i åen og på søerne. Spinnernes evne til at skabe trykbølger og lokke genstridige fisk til at hugge har altid været stor og det er også derfor de stadig har en fast plads i grejboksen hos de fleste. Vi kaster her et blik på Zebco’s sortiment og ser på anvendelse af deres sortiment af Trophy spinnere under forskellige former for fiskeri.

  • TROPHY Z-SWIRL i 8 forskellige farver og vægte på 4, 5, 6, 10, 14 gram
  • TROPHY Z-BLADE 3, 4, 7, 9 og 13 gram
  • TROPHY Z-RIVER 6, 8, 12, 15 og 17 gram
  • TROPHY Z-SPIN MINNOW i 11 og 18 gram
  • TROPHY Z-VIBE & FLY i 4, 5, 8, 10 og 12 gram
  • TROPHY Z-TANDEM i 12 og 16 gram
TROPHY Z-VIBE & FLY er en super allround spinner med beviklet trekrog, der giver ekstra opmærksomhed og skjuler krogen. Vægt går fra 4-12 gram så den kan anvendes til det meste fiskeri efter de mindre predatorer.

Spinnere på søen efter aborrer

På søerne er spinnerne vældig populære og der er ikke ret meget der slår en lille spinner fisket langsomt igennem en aborre-stime, hvor den med sine trykbølger fra spinnerbladet og/eller farver skaber en opmærksomhed der er svært at slå ved anvendelse af andre agn. Anvender man en UL-stang med et passende hjul, er der ikke meget der slår dette fiskeri.

I Zebco’s sortiment finder vi Z-River, Z-Vibe og Fly og Z-Swirl der egner sig særligt til fiskeri efter aborrer i de mindre størrelser til UL-fiskeri og er det større fisk man går efter kan det være Z-Spin Minnow, der er en spinner med en gummi-fisk, der har den egenskab at den får de svære fisk til at hugge hårdere, når de mærker den bløde fornemmelse fra gummiet.

TROPHY Z-SPIN MINNOW i 8 forskellige farver og en vægt på 11 eller 18 gram er en fin spinner til aborrer

Farvevalget til aborrer bør være skarpe farver til vand med dårlig sigt og mere neutrale farver i klart vand. Fisker man i vand med dårlig sigt er spinnere ofte et godt valg, da de skaber store trykbølger som er svære at efterligne med andre agn.

TROPHY Z-BLADE er en anden allround spinner med et stort udvalg i farver

Se med i videoen herunder hvorfor spinnere er så eftertragtet og er kategoriseret som en effektiv allround agn

TROPHY Z-SWIRL er en klassisk spinner, der kan anvendes i åer og put and take, men vær også kreativ og test den af på kystens havørreder

Geddernes favorit på svære dage

Gedder elsker spinner og deres voldsomme hug overrasker gang på gang. I lavvandede overråder så fisk dem gerne så de går lige under overfladen så spinnerbladets trykbølge skaber en bølge på overfladen – det kan gedderne med garanti ikke stå for.

I Trophy serien finder vi således også de lidt større spinnere til dette fiskeri og man kan med fordel anvende TROPHY Z-TANDEM der som navnet antyder er en spinner med dobbelte spinnerblade, der giver ekstra trykbølger og desuden kaster utrolig fint og langt.

Spinnerne har desuden den fordel at de, modsat gummi-jigs, holder godt til geddefiskeriet og man således har en længere levetid på sine agn.

TROPHY Z-TANDEM er en tandem-spinner med dobbelte spinnerblade. Suveræn til gedder der hugger hårdt på agnene der skaber en stor trykbølge. Findes i to vægte – 12 og 16 gram.

Et stort udvalg af spinnere i modellen Z-VIBE AND FLY gør denne til en populær allroundspinner. Modellen findes fra 4 til 12 gram

Strømmende vand

Spinnere har ofte en stor vandmodstand, når de spinnes ind, derfor kan du hvis du fisker å eller andet strømmende vand med stor fordel anvende Z-RIVER modellerne der har et mere strømlinet og slankt spinnerblad med den mindre vandmodstand. Den mindre vandmodstand sikrer at man lettere kan fiske spinneren effektivt langs bunden.

Z-RIVER findes i vægte fra 6 og helt op til 17 gram og den kan således let anvendes i de større jyske åer eller til dybt fiskeri efter gedder.

Z-RIVER er en slank spinner der kan anvendes overalt men har sin force i det strømmende vand
Z-RIVER findes i farver og vægt tilpasset til det meste fiskeri
TROPHY Z-RIVER byder på 8 forskellige farver til fiskeri i både klart og uklart vand

Du finder mere information om Zebco’s spinnere på deres hjemmeside her

LÆS OGSÅ:
Havørred-fiskeri fra båd