Nye Rhino elmotorer med Vario Speed
Elmotor – en klar vinder på vandet
Elmotorerne er sejlernes og sportsfiskernes genvej til at undgå timelange roture og i stedet koncentrere sig om præcis præsentation af agnen enten ved dørgning eller ved at snige sig lydløst frem langs sivkanter eller spændende bund-konturer. Vi ser i denne artikel nærmere på et helt nyt skud på stammen indenfor de hækmonterede modeller, som kommer fra tyske Rhino. Modellerne hedder DX-V og de er propfyldte med ny teknologi, der gør dagen på vandet sjovere og mere effektiv
Helt ny elmotor-serie tilpasset til din bådstørrelse
Rhino DX-V er den nye generation af elmotorer, der er kombineret med PWM-teknologi som giver mere effekt ved et lavere strømforbrug. Resultatet er en kraftig elektrisk påhængsmotor med en effekt på op til 68 lbs tryk ved en spænding på 12V. Serien indeholder flere modeller med forskellige styrker tilpasset den aktuelle bådstørrelse og ønske om skaftlængde og performance:





Hastighed med multijustering
Elmotorerne er udstyret med Vario Speed-funktion til at justere hastigheden kontinuerligt frem eller tilbage. Det betyder at du kan opnå den hastighed du ønsker med millimeterpræcis kontrol af hastigheden på båden. Hvis du holder af dørgefiskeri med død agn eller fisker med kunstagn der har den bedste gang ved bestemte hastigheder vil du sætte pris på Vario Speed. Det betyder også at du blandt andet kan præsentere agnen ultra langsomt ved vinterens fiskeri efter de store gedde-madammer.

Smart USB-stik integreret og godt info-display
På undersiden af DX elmotorerne finder man et smart USB stik, der giver mulighed for for eksempel at oplade mobiltelefonen, lygter, fjernbetjeninger eller andre elektronikenheder, der er med på båden. Stikket sidder beskyttet bag en gummikappe og er iøvrigt godt beskyttet mod vand og udefrakommende snavs.
På oversiden finder du et display, der giver god info om batteriets tilstand og motorens ydelse. Batterimeteret er mere præcist end man ser på de fleste elmotorer på markedet og du kan derfor følge med i dit forbrug igennem hele dagen.


Rustfri kvalitet
Skaftet kan justeres til den ønskede længde så du sikrer dig at propellen har det rigtige grip i vandet. Justeringen anvendes også hvis du sejler på lavt vand og ønsker at undgå at propellen rammer ned i bunden. Selve skaftet er fremstillet i rustfrit stål, der giver en lang holdbarhed og som kan modstå slitagen, når det justeres op/ned.
Hele motoren kan tiltes ud fra båden i flere trin, der udløses med en knap der kan nås fra forsiden af motoren og derved kan betjenes indefra båden.


Rhino elmotorer til alle behov
Rhino har elmotorer der dækker alle behov for bådejerne, både frontmonterede og hækmonterede i deres nye innovative DX serie og de gennemprøvede VX-BLX serie der rummer motorer på op til 110 lbs. Alle deres modeller udmærker sig tillige med at der er tilgængelige reservedele, så du kan passe godt på din motor mange år frem i tiden eller få udskiftet en propel, hvis du måtte være uheldig at sejle på en sten eller andet

Du finder mere information om Rhino’s elmotorer på deres hjemmeside her
