10 årig fanger torsk på 25,5 kg! - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

10 årig fanger torsk på 25,5 kg!

Ny PR til Laurits

Vi har modtaget denne fangstrapport fra Andørja, Norge, hvor danske Ask Peter Ahrendt Futtrup med familie og venner ferierer i disse sommerdage. Og det kan nok være at familiens ungersvend i skikkelse af 10 årige Laurits Ahrendt Futtrup, har lidt svært ved at falde i søvn i aften.

For efter et par vindige dage, skulle familien lige have støvet lystfiskerstøvet af sig, og tæt under land på 32 meter vand fik Laurits et ordentligt drøn på sin hele agnede sej, og efter en brav kamp kunne en ordentlig krabat af en grov sommertorsk, bryde overfladen.

Den nye PR vejede ikke mindre end 25.540 kilo !! Stort tillykke til Laurits fra redaktionen.

Æblet falder vist ikke helt langt fra stammen, for far Ask er kendt som kyndig lystfisker og har gennem en årrække arrangeret guidede fisketure til Norge – se mere på https://fishingtours.dk/

Det er rendyrket lysfisker-glæde! Laurits Ahrendt Futtrup med
den store torsk på 25.540 kilo. Foto: Ask Peter Ahrendt Futtrup
Laurits med en fin sommersej. Foto: Anita Johansen
Vidunderlige Andørja. Foto: Ask Peter Ahrendt Futtrup
Resten af fam. Futtrup kan skam også – her er Ene Aya Høegsberg og
Ask med fine sej. Foto: Anita Johansen
Sommerfiskeri er lig med gode oplevelser, her Ene Aya Høegsberg og
Le Gro Høegsberg. Foto: Anita Johansen

LÆS OGSÅ:
Tun fanget med ubemandet mini-ubåd!

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.