Sikke et scoreboard: 70 x sandart over 90 cm! Største 11,7 kg!
Netop nu topper sandart-sæsonen, da dagene er lange og efter den veloverståede gydning, er sandarterne bidevillige – sagt med andre ord, så er chancerne ret store for dit livs første eller næste sandart. Du skal dog ikke undervurdere den stolte predator, selv i denne gunstige periode, vil de kunne drille enhver. Derfor har vi fået et eksklusivt indblik i velsagtens Skandinaviens bedste sandartfisker, Tommy Blomanders setup, der har sikret ham et utal af store sandart.

Sikke et scoreboard!!
Hold på hat og briller – da vi snakker med Tommy, og snakken kommer ind på sandart-meritterne, taber vi hurtigt mælet. Prøv lige at læse med her:


Det er selvsagt en forudsætning at udstyret er i orden, når man skal bide skeer med sådanne kapital-fisk, og det er lykkedes os at få Tommy til at løfte låget på hans tekniske setup, så vi andre kan lure eventuelle forbedringspunkter af. På grej siden benytter han som ofteste RAPALAs x-rap Peto i 20 cm, primært til spinnefiskeriet og til det effektive verticalfiskeri bruger han Storms Joker Vert 9″. I den anden ende af linen, styrer han løjerne med et Shimano Curado 70 hjul sammen med en spinnestang Technium 28-84g 6.1 fod, da den fungerer ganske glimrende som både vertical- og spinnestang. Den kraftige rygrad i stangen er desuden optimalt til at sikre et godt kroghold i sandartens benede mund. Her på smaabaadsnyt, har vi tidligere lavet denne artikel om den populære Peto endeagn, fra RAPALA:
Det er lykkedes os at få den svenske sandart-konge til at løfte sløret for 5 gode tips, der kan hjælpe dig til at fange din næste store sandart:



Elektronikken, der gør den store forskel
Tommy fisker fortrinsvis fra sin Native Titan 13,5 fods fiskekajak, der er rigget til den helt store guldmedalje med alverdens elektronik – som du kan se, er båden desuden struktureret gennem en lang række forskellige RAM-mounts, der sikrer at alting har sin rette plads og er godt af vejen. Dette er særdeles vigtigt, når man som Tommy gør, fisker om natten hvor det selvsagt er kritisk, hvis der fjumres alt for meget med tingene.
På elektronik-siden, er hovedinstrumentet Garmins 8416 med en GT54 transducer samt hele 2 Livescope transducere, nemlig LVS32 og PS30. Formålet med nedenstående billede, er ikke at vise et godt detaljeret billede af fisk på ekkoloddet, dertil vil det hurtige mobiltelefonbillede slet ikke, yde Garmin instrumentet retfærdighed. Men derimod har vi fået Tommy til at vise sin skærmopdeling, og som du kan se, vil den store skærm rumme hele 4 forskellige skærmbilleder: i øverste venstre hjørne tager en stor sandart et kig på Tommys endeagn, vist på Livescope (LVS32 transducer), øverst til højre er Livescope PS30 og nederst giver GT54 transduceren et sidescan billede mens det lille grønne skærmbillede, er et traditionelt plotter/søkort-billede.



Vi havde tilbage i januar 2020, også en kontakt til Tommy Blomander, da han havde en ret vild nat med hele 6 x sandart, hvoraf 3 fisk var over 9 kilo – læs lidt om natten her og se video, blandt andet ser du på Garmins Livescope hvorledes at sandarten hugger.
Pingback: Rasmus gør det igen! Sandart på 15,06 kilo!