Humminbird Solix G2 – en gamechanger i dit fiskeri - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Humminbird Solix G2 – en gamechanger i dit fiskeri

Humminbird har i mange år været en af de markedsledende producenter indenfor marineelektronik. Deres topmodel indenfor kortplottere i Solix-serien er nu med den sidste opgradering blevet endnu bedre – vi har taget et kig på detaljerne og hvordan du kan udnytte dette i dit fiskeri, så du fanger flere fisk.

Kortlægning

Solix er, helt i stil med Humminbird’s sædvanlige strategi om at være en af de bedste på markedet når det gælder kortlægning, udstyret med AutoChart Live. AutoChart Live kortlægger det område du fisker i, ved at scanne bunden og bundkontourerne. Kortlægningen kan foregå direkte den dag du er på vandet og efterfølgende kan du, udover dybdekurver, se både vegetation og bundhårdhed.

Denne minutiøse logning af dybder og bundforhold har været Humminbird’s varemærke i flere år og det er da ikke uden grund, da dette giver især sportsfiskere flere fordele i deres fiskeri:

  • Fisk effektivt på skrænter, toppe, rev eller andre kontourer der ofte holder fisk
  • Undgå vegetation hvor du let kan miste grej eller fiske in-effektivt
  • Opsøg bundhårdheder i jagten på sandart eller pighvar
  • Undgå at sejle på grund eller risiko for at skade propel
  • Da bundforholdene bygger på egne logninger, er du altid fuldt opdateret om selv de mindste ændringer, der måtte være på dit fiskevand
Med Solix får du mulighed for at logge egne kort der viser dybder, bundhårdhed og vegetation – det giver nye muligheder i dit fiskeri i både ferskvand og saltvand

Overlegen integration med MinnKota

Humminbird Solix kan integreres sammen med MinnKota’s elmotorer med i-Pilot Link. Det giver dig mulighed for at planlægge dit fiskeri og gøre det mere effektivt. Med en Solix og en MinnKota på din båd får du blandt andet følgende muligheder:

  • Følg bundkonturer, vegetationsbælter eller bundhårdhed. Du kan også ved en særlig off-set funktion bestemme hvor langt du vil sejle fra konturerne
  • Lav dine egne favoritspor. Det kan for eksempel være langs sivkanter, hvor du vil kastefiske. På Solix kan du gemme op til 50 spor
  • Sejl til dit favorit-waypoint og lad spot-lock låse dig fast på positionen helt automatisk eller aktiver spotlock manuelt under for eksempel vertikalfiskeri
  • Kontroller din MinnKota direkte på Solix touchskærmen
MinnKota er en af de populære mærker indenfor elmotorer og kobler du det sammen med din Humminbird Solix skærm får du uovertruffen kontrol og optimale muligheder
Følg dine kortkonturer, lav spor, Spot Lock og styr din elmotor via skærmen er nogle af de muligheder der forefindes med Humminbird Solix

Ekkolods-teknologi med 360 graders view

På ekkolodssiden er denne anden generation af Solix blevet opgraderet betydeligt og du får nu mulighed for SideView (Mega Side Imaging), DownView (Mega Down Imaging) og Dual Spectrum Chirp, hvor du kan vælge en bred funktion der dækker mere, eller smal funktion der viser flere detaljer.

Oplev en fuld detaljeret visning af bundforholdene med Mega 360 Imaging, der giver et 10-360 graders view i op til ca. 100 meters bredde – så er du sikker på at ingen fisk gemmer sig og du vil opleve at finde fiskene hurtigere end du plejer med standardteknologierne.

Se med i videoen herunder og bliv imponeret:

Skærm og betjening

Humminbird Solix anvender CrossTouch, der betyder at du selv bestemmer om du vil anvende skærmen direkte eller på de indbyggede knapper. En god feature, da skærmbetjening og knapper hver især er godt under forskellige forhold. Sejler man for eksempel i bølger kan det være svært at anvende touch og her er knapper en stor fordel og omvendt er touchskærmen fantastisk, når der skal laves waypoint, hvor du kan pinpointe strukturer eller fisk direkte på skærmen.

Humminbird Solix har CrossTouch, hvor det er muligt at anvende både knapperne på skærmen og touchfunktioner.

Top performance på specifikationer

Når man går ned igennem specifikationerne på Humminbird Solix bliver man bestemt ikke skuffet – her er en opsummering:

  • HD display
  • CrossTouch
  • MegaDown Imaging
  • Dual Spectrum CHIRP
  • Mega 360 Imaging
  • Precision GPS
  • AutoChart Live
  • 2 SD kortporte
  • i Pilot Link

Humminbird er desuden kompatibel med AIS, AutoPilot, Minn Kota Talon, MinnKota elmotorer med I Pilot Link, NMEA 2000, Fusion og Radar

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.