Forrygende fiskeri til Predator Cup 2018!
Knap er Dansk Brakvandscup overstået, før at rigets fremmeste predatorfiskerne i weekenden, kastede sig over endnu et af årets højdepunkter, nemlig Predator Cup 2018!
Konkurrencen har i flere år haft omdrejningspunkt hos Silkeborg Fiskeriforening og Skanderborg Lystfiskerforening garneret med solid støtte fra Effektlageret og der er virkelig vind i sejlene for arrangementet for ikke mindre end 119 deltagere fordelt på 56 bådteams deltog i år, det er hele 8 teams flere end sidste år. Og der var virkelig gang i fiskeriet for ikke mindre end 100 gedder blev indrapporteret og med hele 116 og 117 cm på toppen…og så lige 250 aborrer med 44 cm og 46 cm på toppen – arrangørerne fik meldinger på både, der havde 17 gedder og 60 aborrer oppe og vende på en dag!
Sidste år sejrede Den Jyske Gedde Mafia, blandt andet fordi at Team High5Lures og Team Garmin sidste år ikke fik fiskeriet til at fungere på andendagen, da der blev holdt flyttedag til Skanderborg Sø og da de selv, havde fint fiskeri – rendte Mafia-drengene med den eftertragtede pokal.
Starten på Predator Cup 2018 (Morten Beck Nielsen)



Men netop Team Garmin og High 5 Lures skulle i 2018 vise sig at holde et outstandigt godt niveau og det endte med at Team Garmin med Søren Vesth og Franz Bodum vandt med blot 6 point ned til High 5 Lures.
Top 5:
1. Team Garmin: Franz Bodum og Søren Vesth
2. Team High 5 Lures: Finn Sloth Hansen, Jesper Lønstrup, Andreas Strand
3. Team Hot Shads: Lars Radant, Flemming Jensen
4. Team Rapala 1: Thoke Wistoft, Ulrik Nielsen
5. Team Dansebåten: Henrik Falck, Kurt Blicher, Peter Nissen


Uddrag af resultaterne
Bemærk hvor mange teams, der fanger 3 fisk eller flere – det er virkelig flot og det giver en god stemning når stort set, alle både fanger noget.
Bedste Junior båd:
1. Team Danish Predatorfishing
2. Team Monster Pike
Støt dem, der støtter arrangementerne – til Predator Cup er følgende sponsorer:
Garmin, Abu Garcia, Berkley, Westin, Savage-gear, Rapala, Storm samt Saxild Bageri.
Billeder er udlånt af Predator Cup – følg cuppen på Facebook her og hold ligeledes øje med Effektlagerets hjemmeside, hvor tilmeldinger til næste års arrangement vil komme på et senere tidspunkt.
Pingback: Rekordernes Predator Cup