Klargøring af påhængsmotoren

Da vejret lige præcis nu viser sig fra sin bedre side er det en rigtig god ide at få lavet klargøring på påhængsmotoren, hvis du er tvunget til at gøre dette udendørs.

Påhængsmotorer er monteret i et hårdt og udsat miljø, der kræver god vedligeholdelse og der er derfor nogle simple ting, der skal gøres for at sikre den bedst muligt.  Vi har taget udgangspunkt i nogle generelle retningslinier og det er derfor en god ide at checke med din egen manual, om det er dækkende for netop din model.

Klargøring af påhængsmotorer – step by step 

  • Motoren startes op med vand fra vandslangen via skyllemuffer eller der anvendes en balje. Det kan være en god ide at anvende et additiv til vandet der ”smører” og konserverer vandkanalerne. Lad den køre i ca. 10 minutter.

 

  • Hvis du pakker båd og motor væk indtil foråret, så sørg for at tømme karburatoren, ved at tage benzinslangen af og lade motoren køre til den stopper. Inden den stoppes, kan der sprøjtes et specielt smøremiddel ind gennem indsugningen. Smøremidlet suges ind imens at motoren kører og forhindrer rustdannelser inde i motoren, smører cylindervægge og beskytter lejerne

 

  • Sørg også for at tømme tanken, hvis den indeholder olieblandet benzin, da olieblandet benzin kan blive dårligt.

 

  • Alle bevægelige dele smøres med marinefedt – Vær opmærksom på hvor smørenipler er placeret og tryk også dem grundigt igennem med fedt. Ofte vil du se at der presses vand ud med fedtet, når det sprøjtes ind. Husk at smøre kabler og fjernstyring, hvis dette er monteret.
LÆS OGSÅ:
Er din bådtrailer sikker og klar til efteråret ?

 

  • Benzinfilter udskiftes, både indvendigt i motoren og hvis du har udvendigt med vandudskiller. Tjek, om der er vand eller slam i. Husk det er er absolut must at have en vandudskiller, hvis du har indbygningstank i båden

 

  • Tap gearolien af ved at fjerne de to skruer ved benet. Læg mærke til om gearolien er misfarvet (lys nuance), da dette kan tyde på en utæthed i gearkassen. Skærmbillede 2017-09-23 kl. 21.12.57
  • Påfyld ny gearolie. Olien påføres lettest med en pumpe, der er forsynet med en studs der passer direkte ind i påfyldningen og husk ny olie skal påfyldes fra det nederste hul og fyldes indtil det løber ud af et øverste – det sikrer at der kommer luft med ind sammen med olien. Når det er fyldt op, så skru den øverste skrue i inden du fjerner påfyldningsstudsen, da du derved minimerer spild.

 

  • Vandpumpen sidder inde i motorbenet og dens funktion er at presse vand op til motorblokken og køle motoren. Derfor skal vandpumpens impeller kontrolleres for slitage. Dette gøres ved at afmontere gearkassen og derefter vandpumpehuset. Kontroller om impellerens vinger er uskadte og uden tydelige slidmærker – hvis du er i tvivl, så udskift den. Vær også opmærksom på at alle kanaler er fri for saltpropper og sørg for at smøre bolte med marinefedt, når du samler det igen. Kølerøret går op igennem motorbenet og det skal passe ind i toppen af vandpumpehuset, når du samler det igen.

 

  • Gør motoren ren indvendig med en klud og sprøjt den let over med vandfortrængende spray – evt. TEC 7 multispray. Sæt hætten på og vask hele motoren og giv den derefter en gang god voks.
LÆS OGSÅ:
Sådan gør du, når du fanger en rekordfisk

Særligt for 4- taktsmotorer

4-takts klargøres som 2-taktsmotorer, her skal du blot udskifte olie og filter og kontrollere tandrem, hvis en sådan er monteret. Husk ved montering af oliefilteret at smøre gummipakningen på filteret med ren olie, inden det skrues på og spænd kun dette med hånden.

 

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ohøj Skipper !

Få eksklusivt indhold, tips og tricks fra vores side.

Få de vigtigste artikler, konkurrencer og nyheder serveret i en let og nærmest spiselig form.

Det er simpelt! Skriv din email og så ses vi på den anden side :-)

 

Velkommen om bord !