Pigvarbestanden omkring Fyn styrkes!

Så er der godt nyt for lystfiskere og andre pigvar-tilhængere –  de driftige foreninger Danmarks Amatørfiskerforening, Danmarks Fritidsfiskerforbund, Danmarks Fiskeriforening, Venø Fish Farm, FishLab, Fiskeristyrelsen, Øhavscenter Faaborg og DTU Aqua er gået sammen om at koordinere og opstarte et projekt, der skal ophjælpe pighvarbestanden omkring Fyn. Planen er kort fortalt at skabe en stærkere bestand af den på mange måde eftertragtede og fascinerende pighvar. Det skal foregå ved at udsætte små pighvarrer.

Pighvar fra lokalområdet

Der har været udsat pighvar med relativ stor succes i Danmark i mange år. Det nye er, at der de senere år har været øget fokus på vigtigheden af at benytte afkom fra lokale fisk til udsætning i samme lokalområde.

“De fisk, vi skal i gang med at opdrætte til udsætning, bliver udsat i samme område omkring Fyn, som deres forældre kommer fra. Vi ved fra andre fiskearter, eksempelvis laksefisk, at det giver fiskene en meget større chance for at klare sig godt og selv bidrage til fremtidige generationer, når fiskene fra starten så at sige er kodet til det område, de bliver udsat i. Sådan vil det med stor sandsynlighed også være med pighvarrene i dette tilfælde,” siger Mads Christoffersen, som er fiskeplejekonsulent på DTU Aqua og koordinator for projektet.

LÆS OGSÅ:
Satsede på torsk... fik pigvar på 10 kilo!

Udsættes i efteråret 2018

Helt konkret vil fiskene blive indfanget i vandet omkring Fyn i forårsmånederne 2018. Derefter vil de blive strøget, og den befrugtede rogn klækker derefter i kontrollerede omgivelser. Når først fiskelarverne er kommet til verden, vokser de hurtigt, og fiskene vil allerede være klar til udsætning i det tidlige efterår i år. Det er endnu ikke afgjort præcist, hvor udsætningerne kommer til at foregå.

Erfaringen viser, at hvis de rette betingelser er til steder, så vil fiskene efter udsætning hurtigt vokse til en fornuftig størrelse. Når fiskene selv bliver kønsmodne, vil de så igen sørge for at bidrage til en naturlig ophjælpning af pighvarbestanden omkring Fyn.

Stort lokalt engagement

”Det kræver en større lokal indsats, at få alle enderne til at nå sammen, både fra fiskere, men også fra lokale koordinatorer. Der er meget praktik og logistik, der skal gå op i en højere enhed, hvis et sådan projekt skal lykkes. At arbejde med levende fisk er ikke let, og slet ikke når vi samtidig ønsker, at de skal levere noget afkom til os. Men der er en kæmpe opbakning til projektet fra alle sider, og jeg er sikker på, at det bliver en succes, og at vi står og kan sætte fisk ud engang i efteråret,” siger Mads Christoffersen.

Projektet er finansieret af Fiskeplejen

 
LÆS OGSÅ:
Et godt øje til pigvar
 

Er du på jagt efter disse velsmagende og absolut godkendte trofæfisk er der lidt tips at hente i denne beretning.

Tips til store skrubber og pigvar | smaabaadsnyt – alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Tips til store skrubber og pigvar | smaabaadsnyt – alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Responsive Centered Iframe

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading