Når kulden rammer dig til søs

Søsportens Sikkerhedsråd har udgivet mange vigtige og gode råd på deres hjemmeside www.soesport.dk. Vi videregiver her deres vigtigste råd omkring kulde, men emnet er vældig stort og du bør læse hele deres publikation her

pervand
At falde i vandet om vinteren er ingen spøg, derfor er det en god ide at følge Søsportens Sikkerhedsråd på området
KLÆD DIG RIGTIGT PÅ – Den rette påklædning er måske det, der er forskellen på liv eller død. Hovedreglen for påklædning til søs er at følge 3-lagsprincippet:
  1. Inderst et lag thermo-/skiundertøj.
  2. Mellemlaget skal være varmeisolerende og skal kunne transportere sved og fugt bort fra kroppen. Brug uld eller fleece, det føles varmt, også selvom det er vådt.
  3. Yderst skal du have et vand- og vindtæt lag, gerne åndbart.

(Redationen: En god tørdragt/overlevelsesdragt er selvfølgeligt optimalt)

LÆS OGSÅ:
Vi tester Tørdragt #3 - Ursuit Gemino Operative
LÆS OGSÅ:
Vi tester tørdragt #2 - Kokotat Supernova Angler
LÆS OGSÅ:
Vi tester tørdragt #1 - Magic Marine Regatta

I ydersæsonen er hue og handsker vigtigt. Den største varmeafgivelse kommer fra hovedet, derfor er huen vigtig. Husk redningsvesten og prioriter tøj i stærke farver.

windc.png
Husk Windchill-faktoren !! Ved -10 gr. i 6m/s vil det føles som -23 gr.

Kilde og Diagram: DMI

AFKØLING I LUFT – Luftens temperatur og vindhastigheden er afgørende for afkølingen. Vindhastighedens indflydelse har givet anledning til opstillingen af den såkaldte ”Wind Chill Factor”, hvor man angiver en målt kombination af lufttemperatur og vindhastighed ved den lufttemperatur, der ved stillestående luft ville give samme afkøling. “Wind Chill Factor” er udarbejdet med det formål at fortælle, hvor lang tid der vil gå, før der opstår forfrysninger i ubeskyttet hud.

AFKØLING I VAND – En person, der opholder sig i vand, er udsat for en meget stor afkøling. Teoretisk køler vand 25 gange så hurtigt som luft. Dette betyder ikke, at en person, der er faldet i koldt vand vil køle 25 gange så hurtigt, som hvis vedkommende havde opholdt sig i luft ved samme temperatur. Huden og de fedtlag, der ligger lige under den, udgør en isolationsbarriere, der vil begrænse varmetransporten til en værdi, der er omkring 4-5 gange så stor som i luft.

OVERLEVELSE I KOLDT VAND – Ved afkøling i vand spiller vandets bevægelse hen over huden en stor rolle. Ligesom man kan tale om isolationsevnen af stillestående luft, kan man også tale om isolationsevnen af stillestående vand. Det er det princip, der udnyttes i våddragter, hvor et meget tyndt lag vand lukkes ind, opvarmes til kropstemperatur og derved isolerer kroppen fra kulden udefra.

Hvis du falder over bord

Forsøg i den engelske Royal Navy har vist, at hvis man falder i koldt vand må man ikke straks begynde at svømme, men man skal vente indtil vejrtrækningen er under kontrol.

  • Undgå at sluge vand ved det første gisp.
  • Undgå at svømme før vejrtrækningen er under rimelig kontrol.
  • Bliv ved båden, og kravl op i eller på den.
  • Kan du ikke komme op af vandet, så lig stille og luk alle tøjets åbninger så tæt som muligt. Tag hætte eller hue på hovedet.
  • Ved eftersøgning til søs anvendes varmesøgende, infrarødt udstyr. Hvis man som eftersøgt observerer eftersøgningsskibe eller -helikopter, er det nødvendigt at tage hue eller hætte midlertidigt af, så deres udstyr kan ”se” det varme hoved.
  • Svøm kun hvis der er meget kort afstand til land eller en genstand, der kan bruges til at holde dig flydende.
cjuhl
Carsten Adler Juhl er en særdeles aktiv fisker og tilbringer mange timer på havet

ERFARNE RÅD – Vi har desuden fået et par vældig gode råd fra Carsten Adler Juhl, der udover at være en særdeles aktiv fisker med sin båd “Team Plan B” også er Sikkerhedschef på 18.-ende år i Off-Shore branchen:

  • Hvis flere personer falder i vandet – så bliv sammen for at give mere synlighed og er det koldt så udnyt hinandens kropsvarme ved at holde om hinanden, ansigt mod ansigt
  • Falder du alene i vandet, så kan du holde på kropsvarmen ved at trække benene op under dig, så du får en mindre overflade som vandet kan afkøle
  • Hvis du vurderer at der skal svømmes og man er flere i vandet i overlevelsesdragter, dannes der en række hvor man har makkerens ben i sine armhuler imens der padles baglæns. På den måde sikrer man sig at man kan udnytte hinandens kropsvarme imens man er i bevægelse.
  • Hvis en person er faldet overbord og skal op i båden/redningsflåde igen – kan man efter aftale med personen, skubbe ham nedefter og udnytte den energi der er når han “skyder” op igen. Så er det lettere at løfte ham ind/op

På Carsten’s anbefaling vil en af vores næste sikkerhedsartikler omhandle PLB, der er en elektronisk sender, der kan redde dit liv i de situationer der er beskrevet herover.

Responsive Centered Iframe

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading