EU åbner for regulering af skarv og sæl – vigtig nyhed for danske bådejere og kystfiskeri
EU’s fiskeriudvalg har netop vedtaget, at regulering af skarv og sæl fremover skal være muligt i hele EU som led i arbejdet for at genoprette balance i marine økosystemer. For danske bådejere og kystfiskere kan det betyde færre konflikter med arter, som spiser store mængder fisk og skaber ubalance i fødekæden. Denne artikel forklarer på konkret og praktisk vis, hvad beslutningen betyder, hvorfor den er vigtig, og hvilke konsekvenser den kan få i praksis for os, der færdes på vandet og lever af fiskeriet.
Hvorfor EU har valgt at regulere skarv og sæl
EU’s fiskeriudvalg har enstemmigt stemt for, at der fremover skal være hjemmel til at regulere både skarv og sæler som naturlige rovdyr i havet. Beslutningen udspringer af et ønske om at skabe bedre balance i økosystemet, reducere pres på fiskebestandene og aflaste fiskeri- og akvakulturaktiviteter, som i dag ofte er hårdt ramt af prædation og skade på redskaber.
Skarvens og sælens rolle som rovdyr har gennem årtier været genstand for debat: Skarven er en fiskende fugl, hvis bestand er vokset markant efter beskyttelse under EU’s fugledirektiv, og sæler er beskyttede marine pattedyr, som jager i kystnære områder. Begge arter kan påvirke fiskebestanden negativt, når populationerne bliver for store i forhold til fødegrundlaget.
For bådejere og fiskere betyder regulering af skarv og sæl et politisk ønske om at give medlemslandene bedre værktøjer til at adressere lokale problemer fremfor kun at basere sig på generelle bevaringsreg
Hvad ‘regulering’ konkret betyder
Begrebet regulering dækker over en række forvaltningsredskaber, som kan tages i brug efter behov – fra målrettet fjernelse af enkelte individer til brug af afværgemetoder. Det er vigtigt at forstå, at regulering ikke betyder ukontrolleret jagt, men en kontrolleret indsats under ansvar og efter gældende regler:
Skarv: Regulering kan indebære, at myndighederne – efter dokumenteret skade – udsteder tilladelser til at reducere antallet af skarver i udvalgte områder. I Danmark kræver dette tilladelse fra Naturstyrelsen og lodsejerens samtykke.
Sæl: Sæler er omfattet af strenge beskyttelsesregler i EU-lovgivningen, og regulering vil typisk ske i meget konkrete situationer med dokumenteret skade på fiskeri- eller akvakulturanlæg.
Formålet med regulering er altid at beskytte fiskebestandene og dermed sikre et bæredygtigt fiskeri for både erhvervs- og fritidsbrugere.
Betydning for fiskebestandene og økosystemet
Et af hovedargumenterne for regulering af skarv og sæl er at mindske det pres, som disse rovdyr kan lægge på visse fiskebestande. Skarv har for eksempel vist sig at være en betydelig prædator på yngel og mindre fisk, især i fersk- og brakvandssystemer, hvilket direkte kan påvirke bestandene af arter som ørred, stalling og snæbel.
For sæler kan tunge forekomster i visse fjorde og kystområder resultere i tabte fangster og beskadigede redskaber, hvilket både er en økonomisk byrde og kan føre til konflikt mellem naturbeskyttelse og fiskeri. Regulering skal derfor ses som et redskab til at skabe en bæredygtig balance mellem beskyttelse af naturen og beskyttelse af fiskeressourcerne.
Konsekvenser for danske bådejere og fritidsfiskere
For danske bådejere og lystfiskere kan regulering af skarv og sæl få direkte praktiske konsekvenser:
Øget fisketilgængelighed: Mindre prædation i udvalgte områder kan øge tilgængeligheden af fisk, især i sæsoner hvor yngel kærne overlevelse er kritisk.
Mindre skade på redskaber: I områder med mange sæler kan skade på garn og ruser blive reduceret, hvilket mindsker omkostninger og besvær.
Lokal forvaltning: Regulering skal typisk ske på baggrund af lokal dokumentation af skade, hvilket giver bådejere og fiskere mulighed for at indgå i dialog med myndigheder om relevante indsatsområder.
Det er dog vigtigt at understrege, at regulering ikke er en generel “fri jagt” – det kræver tilladelse og skal ske under kontrollerede forhold for at undgå negative miljøeffekter.
Hvordan regulering praktisk kan implementeres
Når EU nu anerkender regulering af skarv og sæl som et redskab, åbner det op for mere formaliserede forvaltningsplaner, som kan implementeres nationalt. For danske forhold kan dette betyde:
Fremme af samarbejde mellem lokale fiskerforeninger, bådejere og myndigheder for at dokumentere skader.
Udarbejdelse af lokalforvaltningsplaner, som sikrer, at regulering målrettes områder med dokumenteret problem.
Brug af forebyggende teknikker som afværgemidler, skræmmeforanstaltninger og habitattilpasninger, før regulering iværksættes – hvilket ofte er et krav, før positiv reguleringstilladelse gives.
Regulering kræver dokumentation og opfølgning, så både fartøjer og udstyr kan bruges effektivt uden at skade den øvrige natur mere end højest nødvendigt.
