Den ultimative bådjakke

Hvad tager du på når flydedragten skal på hylden og du samtidig ønsker overtøj med fuld fleksibilitet ?
Foråret er på vej og vi har på redaktionen testet den nye Dozer 5 jakke fra den respekterede tøjproducent Geoff Anderson.
 
Vejret på testturen var perfekt til tøj-test. +5 grader med en blanding af sludbyger, regn, sol og vind fra 4-15 sm. i en åben jolle på søfiskeri. 
 
Under disse vejrforhold er membranens kvalitet og jakkens evne til at holde vandet ude helt essentielt. Selv under disse hårde omstændigheder bliver vi ikke skuffet og vi forbliver tør som en tysk årgangshvidvin under hele dagens fiskeri.
 
Yderstoffet lader let og elegant regnen prelle af og jakken forbliver med sin oprindelige gode pasform stadig fleksibel og let at røre sig i under kast eller kravlen rundt på kastedækket.  
 
 
 
Hvordan holder man varmen under disse omstændigheder ? – Jo en del af hemmeligheden skal findes i hvad man har under jakken – Dozer 5 har nemlig fået en yderst behagelig lillesøster, der på en særdeles gennemtænkt måde kan lynes indeni jakken. Navnet er Dozerliner og udover at være en god inderbeklædning til flydedragten, kan den lynes indeni Dozer 5 og du har en særdeles fleksibel og efter vores mening, perfekt jakke til bådbrug.
 
Specielt under foråret og sommerens fiskeri, syntes jeg at der, ofte om morgenen, er behov for en varm påklædning – når solen så får magt senere på dagen, kan man bekvemt lyne inderjakken ud og du undgår at svede og holder en passende kropstemperatur. 
 
Ingen tvivl om at vi her er på den øverste hylde når det handler om fisketøj og kvaliteten på jakken fremstår overalt som i en klasse for sig.
Specifikationerne fornægter sig heller ikke – Saltvandsbestandigt design med blandt andet YKK lynlåse, saltvandsmembran, justerbar håndledslukke og med et helt nyt hættedesign.
 
Vejledende pris for Dozer 5 er 2.499,- og Dozerliner 1.299,-. Se mere om jakkerne på www.geoffanderson.dk 

 

Responsive Centered Iframe

LÆS OGSÅ:
EVA teak i båden - sådan gør du

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading