Min Småbåd ! - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Min Småbåd !

Navn på Skipper: Per Kreuz
Navne på gaster: Jan Kreuz
Bådtype: Ryds 600 
Længde i fod: 20
Motor/er: 140 Suzuki med trolling-control og Multi Function Gauge
Antal fiskedage pr. år: 50

Medlem af: Fyns Trolling Klub  


Hvad er det ved trolling/ almene fiskeri som gør at du har det som din hobby
Spændingen ved fiskeriet når man ser haleroret på en stor laks, der nærmer sig båden og skærer igennem vandet  – Man kan tage af sted og få en fantastisk dag med det vildeste fiskeri og andre gange kan det være knap så godt. Så er der selvfølgelig konkurrencemomentet og alt praleriet efterfølgende, når man har haft en god dag. De gode naturoplevelser med børn, venner og familie 

Hvorfor har du valgt netop denne båd og motor
Ryds 600 er valgt som en båd der anvendes 99.9 % til fiskeri. Den har walkaround så det er muligt at fiske foran ved kastefiskeri og giver nem ind- og udstigning ved kaj. Sovepladsen er derfor også begrænset, men det går fint at sove 2 mand i den. Skroget er fra dengang OMC ejede en del af Ryds og det er derfor et amerikansk skrog, der er kendt for gode sejlegenskaber, men også en anelse tung. 

Motoren er en Suzuki 140 HK, der er valgt primært pga. vægt og Suzuki’s opbygning der flytter vægtfordelingen lidt frem vha. et reduktionsgear. Motoren er desuden med vedligeholdelsesfri kæde, så der ikke skal udskiftes tandrem.    

Båden er rigget til alsidigt fiskeri, hvor der nemt kan af- og påmonteres downriggere. Vores fiskeri er meget varieret og i forskellige farvande, derfor skal der for eksempel ikke være alt muligt i vejen når der skal pilkes torsk eller fanges pighvar – omvendt skal man også kunne anvende båden til trollingfiskeri fra Møn eller Storebælt.   

Udstyr – dette er jeg særlig glad for
Lowrance HDS 12 og 7 er koblet sammen i netværk med Lowrance Autopilot, så man kan lægge ruter direkte på plotteren, hvilket er en særlig god feature sammen med Insight Genesis loggede søkort. Desuden en Lowrance Link 8 VHF med AIS så man kan se andre skibe på sin plotter. Den hydrauliske styring fra GoTech/Ultraflex spiller fantastisk godt sammen med Autopiloten og det er en stor hjælp at have i båden. I denne sæson skal den nye Lowrance radar afprøves – det bliver en rar sikkerhed når der er kysttåge. 

FB_Lowrance kopi.jpg


Er båden fuldt optimeret eller hvilke forbedringstanker har du ?
Nogle nye styrestole med højdejusterbare konsoller fra Palby Marine er netop monteret, hvilket var særlig rart når der sejles langt. Næste projekt er at få monteret en anden og større tank og udskiftet alle slanger. 

JanKreuz_2016-2

LÆS OGSÅ:
Hvem ka' - Or'ka 540

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.