Nye EU-fiskeriregler trådt i kraft pr. 10. januar 2026 – hvad danske bådejere skal vide
De nye fiskeriregler 2026 trådte i kraft den 10. januar 2026 og markerer en væsentlig modernisering af EU’s fælles fiskerikontrolsystem. Ændringerne omfatter en lang række krav til administrative sanktioner, mærkning, overvågning, indberetning og digital datahåndtering – ændringer som både erhvervsfiskere og rekreative fiskere skal kende til for at sejle og fiske lovligt i danske farvande.
Som bådejer og lystfisker er det ikke blot vigtigt at kende reglerne, men også at forstå, hvorfor de er indført, og hvordan de påvirker din planlægning og sikkerhed på vandet. Denne artikel forklarer reglerne i et praktisk, maritimt perspektiv.
Hvad er formålet med de nye fiskeriregler 2026?
De nye fiskeriregler 2026 er EU-regler, der har til formål at styrke kontrol, sporbarhed og ansvarlighed i fiskeriet over hele EU. Baggrunden er den reviderede kontrolforordning (EU) 2023/2842 og tilhørende rettensakter, der samlet skal sikre, at fiskeriet foregår bæredygtigt, transparent og i overensstemmelse med både nationale og EU’s mål.
For danske bådejere betyder det, at der nu stilles mere præcise krav til mærkning af fartøjer og redskaber, rapportering af fangstdata, og overvågning af positioner. Der er også indført obligatoriske sanktioner ved alvorlige overtrædelser.
Hvorfor er det vigtigt?
Disse regler er indført for at beskytte fiskebestandene og sikre, at fiskeri i EU-farvande foregår lovligt og med dokumentation. For bådejere betyder det færre gråzoner ved kontrolbesøg og øget fokus på korrekt rapportering og udstyrskrav.
Skærpede sanktioner og pointtildeling
Et af hjørnestenene i de nye fiskeriregler 2026 er indførelsen af obligatoriske administrative sanktioner for alvorlige overtrædelser af EU’s fælles fiskeripolitik.
Reglerne fastsætter et minimums- og maksimumsbeløb for bøder, som mindst skal svare til værdien af de fiskevarer, der er opnået ved overtrædelsen, og i gentagelsestilfælde kan bøderne blive op til otte gange den værdi. Derudover præciseres det, at point kan tildeles både licensindehaver og fartøjsfører, hvis de er forskellige personer.
Hvorfor er dette vigtigt?
Som bådejer, især hvis du også driver fiskeri, handler det ikke kun om at undgå bøder – det handler om at forstå, at kontrolsystemet nu har langt skærpede konsekvenser for fejl og overtrædelser. Det betyder større fokus på korrekt dokumentation, redskabsbrug og overholdelse af regler.
Mærkning, overvågning og logbogskrav
Fra 10. januar 2026 er der kommet nærmere krav til, hvordan fartøjer, fiskeredskaber og hjælpemidler skal mærkes og identificeres. Det gælder både passive og aktive redskaber, hvor f.eks. garn skal have entydig mærkning med havnekendingsnummer og tydelige markeringer.
Der er også skærpede krav til fartøjsovervågning (VMS/FOS). For fartøjer med overvågningsudstyr skal positionsdata nu kunne registreres oftere og med højere præcision – som minimum hver 10. minut. I områder med fiskeribegrænsninger vil data endda skulle sendes hvert 30. minut.
Samtidig er der krav om øget indberetning i fiskerilogbog, herunder angivelse af tabte redskaber, vejning og pakning. Landingserklæringer skal indsendes inden 24 timer efter afslutning af landing/vejning, og alle fangster – også mindre end 50 kilo – skal registreres.
Hvorfor er dette vigtigt?
Som bådejer betyder det øget disciplin ved fiskeri: du skal have styr på både styring og registrering af dine fangster – og det kræver både fysisk udstyr og korrekt logbogsføring.
Rekreative fiskere: nye registreringskrav og fangstindberetning
Selvom de overordnede regler især sigter mod erhvervsfiskeri, er der også praktiske ændringer for rekreative fiskere og bådejere, der fisker som hobby. For eksempel skal rekreative fiskere nu registrere sig elektronisk hos myndighederne og indberette fangster af beskyttede arter i saltvand via apps som RecFishing, hvis de fanger sådanne arter – selvom de genudsættes igen.
Det gælder især for fangster, der er omfattet af EU-bevarelsesregler, hvor myndigheder ønsker dokumentation for både fangst og håndtering. Der stilles også krav om mærkning af passive redskaber, der bruges til rekreativt fiskeri.
Hvorfor er dette vigtigt?
Mange bådejere kombinerer sejlads med lystfiskeri. Det er vigtigt at vide, at rekreativt fiskeri ikke længere er udelukkende intuitivt, men indebærer konkrete registrerings- og indberetningsforpligtelser, især når beskyttede arter er involveret.
Digitalisering, sporbarhed og praktiske konsekvenser
En markant ændring i de nye fiskeriregler 2026 er den øgede digitalisering af data og sporbarhed. Elektroniske salgssedler og afregningsdata er nu obligatoriske for alle opkøbere og fiskere, med krav om, at oplysninger som logbogsnummer, fangstrejseidentifikation og farvandsangivelse indgår i den elektroniske indberetning.
Sporbarhedskravene er også blevet udbygget og præciseret for partier af uforarbejdede fiskevarer. Det betyder, at bådejere, der leverer fangst til opkøbere, skal sikre digital kompatibilitet og dokumentation, som kan kontrolleres og efterprøves.
Hvorfor er dette vigtigt?
Digitalisering betyder færre fejl, hurtigere kontrol og bedre dokumentation ved fiskeri og salg. Men som bådejer betyder det også, at du skal være fortrolig med digitale systemer og indberetningsplatforme for at undgå fejl, sanktioner eller afviste landingserklæringer.
Praktiske hovedpointer for danske bådejere
Opsamling – Hvad skal du som bådejer huske på?
Forstå reglerne: De nye fiskeriregler 2026 gælder bredt og omfatter både erhvervs- og rekreativt fiskeri.
Dokumentation før alt: Sørg for korrekt mærkning af fartøj og redskaber samt rettidig og præcis logbogsføring.
Elektronisk indberetning: Hav styr på digitale systemer og apps til rapportering.
Registrer rekreative fangster: Fangster af beskyttede arter kræver registrering, selv ved genudsætning.
Sanktioner og konsekvenser: Vær opmærksom på nye bødeniveauer og pointtildeling ved overtrædelser.
Ved at have disse punkter på plads mindsker du risikoen for fejl, sanktioner og misforståelser – og øger både din sikkerhed og juridiske tryghed på vandet.
