Stenrev gør underværker – men er det nok, når livet under vandet presses?
Der er godt nyt under overfladen: Genopretningen af stenrev i danske kystområder giver markante effekter. Småfisk, torsk, bunddyr og havplanter vender tilbage til steder, hvor der før var en nærmest død, flad havbund. Det skaber håb hos både forskere, lystfiskere og småbådsejere.
Men samtidig er billedet langt fra rosenrødt. For selv om stenrev gør en afgørende forskel, er presset på havmiljøet massivt: næringsstoffer, iltsvind, højt predationstryk fra sæl og skarv, samt årtiers ubalance i økosystemet. Spørgsmålet er derfor, om stenrev alene kan redde de kystnære bestande — eller om det blot er én brik i et langt større puslespil.
Artiklen er baseret på “Stenrev giver nyt liv på havbunden – men presset truer” fra FiskerForum.dk:
https://fiskerforum.dk/stenrev-nyt-liv-havbunden-presset-truer/
Hvorfor stenrev betyder så meget
Stenrev fungerer som undervandsbyer: fulde af hulrum, skjul, hårde overflader og tre-dimensionelle strukturer. Netop det har mange fisk brug for i deres tidlige livsstadier.
Når stenrev genetableres:
Øges mængden af skjul og føde
Vendt fiskearter tilbage i større antal
Skabes bedre forhold for torsk, som ellers presses hårdt
Stabiliseres hele økosystemet omkring revene
Rev giver ganske enkelt liv, hvor der ellers kun er mudder, sand og flad, sårbar bund.
Men presset fra havmiljøet er stadig enormt
Selvom stenrev gør en forskel, er der flere udfordringer, som risikerer at undergrave effekten.
1. Sæl og skarv tager mange småfisk
Et markant predationstryk betyder, at mange torsk og småfisk aldrig når at blive voksne. Revene giver skjul, men rovdyrene er talrige langs danske kyster.
2. Næringsstoffer skaber uklart vand og alger
For meget næring fra landbrug og spildevand giver algeopblomstring og dårlig sigtbarhed. Det hæmmer både plantevækst og fiskenes mulighed for at trives ved revene.
3. Iltsvind rammer bunddyr og hele fødekæden
Ved længere iltsvind dør bunddyr i store mængder, og rev mister deres funktion som stabile levesteder. I flere områder fortsætter problemet år efter år.
Hvad betyder det for småbådsejere og lystfiskere?
For dig på vandet betyder udviklingen, at:
Der er flere steder med bedre fiskeri end for få år siden, især ved genetablerede rev.
Samtidig er fiskebestandene stadig sårbare og reagerer kraftigt på både miljøforhold og predation.
Din iagttagelse som lystfisker er værdifuld: Mange projekter bruger sportfiskeres rapporter om arter, størrelser og ændringer i havbunden.
Stenrev giver håb — men det kræver, at vi hele tiden vurderer, hvad der sker rundt om dem.
Hvordan sikrer vi, at stenrev giver maksimal effekt?
Hvis stenrev skal være en langsigtet succes, skal Danmark også:
1. Genoprette flere rev
Store dele af Danmark har mistet deres naturlige hårde bund. Flere projekter vil give større sammenhængende levesteder.
2. Forbedre vandkvaliteten
Mindre næringsstofudledning er nødvendigt, hvis revene skal blive stabile, artsrige og modstandsdygtige.
3. Overvåge predation
En balanceret tilgang til sæl og skarv er nødvendig for, at fiskebestandene får ro til at bygge sig op.
4. Fortsætte forskningen
Langsigtet overvågning af både bunddyr, torsk, vandkvalitet og revstruktur er afgørende.
Konklusion: Stenrev virker – men de kan ikke stå alene
Stenrev er en af de mest lovende naturgenopretningsmetoder i Danmark. Livet vender hurtigt tilbage, og effekten er synlig for både forskere og småbådsejere.
Men stenrev er kun “hjertet” — uden “blodomløb” i form af rent vand, stabile iltforhold og et balanceret tryk er indsatsen ikke nok.
Danmark er på rette vej. Men hvis havmiljøet for alvor skal forbedres, skal stenrev gå hånd i hånd med bedre vandkvalitet, smartere forvaltning og en samlet indsats mod de presfaktorer, der stadig truer livet under overfladen.
DTU Aqua melder om gunstige målinger af forekomster af torsk, efter at der er udlagt nye stemrev ved Sønderborg. Resultater fra DTU Aqua viser, at nye stenrev kan betyde, at der kommer langt flere torsk i et område. Resultaterne stammer fra Bredgrund ved Sønderborg, hvor forskerne undersøgte forekomster af torsk i 2016, inden der blev […]





