Yamaha styrker sin nordiske organisation – ny enhed får navnet Yamaha Motor Nordic
Yamaha Motor Europe (YME) har annonceret en større organisatorisk ændring i Norden. Den nordiske ledelsesstruktur styrkes, når Yamaha Motor Finland (YMFI) integreres med aktiviteterne i Sverige, Danmark og Norge, som i dag udgør Yamaha Motor Scandinavia (YMSC).
Den nye samlede enhed får navnet Yamaha Motor Nordic (YMN) og ventes at være fuldt operationel fra januar 2026. Integrationen gennemføres i løbet af 2025.
Ifølge Yamaha er sammenlægningen en strategisk beslutning, der skal styrke den operationelle effektivitet, optimere ressourceanvendelsen og sikre langsigtet bæredygtighed i virksomhedens nordiske aktiviteter.
Målet er at samle kræfterne i regionen, så Yamaha hurtigere og mere effektivt kan reagere på markedets behov, strømline processer og styrke den samlede service over for forhandlere og slutkunder.
Christopher Sjöblom, der i dag er Country Manager for Yamaha Motor Scandinavia, er samtidig udpeget til at overtage rollen som Country Manager for Yamaha Motor Finland fra 1. november 2025.
Yamaha understreger, at forhandlere og partnere ikke vil blive påvirket af integrationen, og at samarbejdet med Yamaha Motor Finland fortsætter som hidtil i det daglige.
Elmotorer er blevet et populært valg blandt bådejere med både mellem 3 og 8 meter. De er støjsvage, miljøvenlige og kræver minimal vedligeholdelse. Med modeller fra bl.a. Remigo, ePropulsion, Torqeedo, Mercury, Yamaha og Tohatsu er udvalget større end nogensinde – og kvaliteten ligeså.
Yamaha Outboard lancerede for et par måneder siden denne nye kraftkarl, der nok skal kunne trække en velvoksen mand ud af vandski-bindingerne eller sørge for at bringe dig til fiskepladsen lang tid før de andre. V8-blokken med ikke mindre end 5,6 liters cylindervolumen og et nyudviklet highpressure indsprøjtningssysteme er hovedingredienserne til at levere de 425 HK, […]





