Professionel fugning i båden – trin for trin
Fuger findes i mange former i de fleste både og de er særdeles vigtige at vedligeholde, da de tætner og sikrer at vand ikke trænger ned i laminatet som derved kan rådne og give fugtskader på båden. Disse fugtskader er ofte meget dyre at reparere og kan kræve at glasfiberen skæres væk.
TEC7 har i flere år fremstillet fugemasse velegnet til maritimt brug. Med deres ekspertviden på området, bringer vi her tips og gode råd, så du undgår fugtskader og derved sparer dyre skrogreparationer.
Lav et årligt eftersyn på fugerne
Det er en rigtig god ide at lave en kontrol af bådens fuger en gang om året, hvor du kontrollerer disse for slid og eventuelt manglende vedhæftning. I princippet er alle udvendige fuger vigtige at kontrollere. Du bør dog være særlig opmærksom i disse områder:
Listen er ikke udtømmende og du kan med fordel lave din egen liste, der passer bedst til din egen båd.
Sådan kontrollerer du bådens fuger
Der er flere indikatorer på at en fuge i båden skal udskiftes. Fugerne kan være udsat for kraftige mekaniske påvirkninger, hvilket ofte ses på søgelænder og lignende steder, hvor påsejling eller andet kan forårsage at fugen løsner sig. Det kan også være et slid direkte på fugen, der gør at den slides væk eller løsner sig.
Fugen kontrolleres først visuelt, hvor en dårlig eller gammel fuge vil være flosset i kanten eller vise de første tegn på, at den er ved at slippe underlaget. Ofte vil man også se at skidt trænger ind under en fuge, der er ved at løsne sig. Test forsigtigt fugen ved at forsøge at løfte den med et knivsblad eller eventuelt spidsen af en skruetrækker. Hvis den slipper underlaget, skal den udskiftes.

Udskiftning af fugen
Det er en stor anbefaling at du udskifter fugen helt og kun i nødsituationer påfører fugemateriale ovenpå den gamle fuge. En god, holdbar og sikker fremgangsmåde er at skære den gamle fuge væk med en skarp kniv uden at ødelægge underlaget. Er der tale om fugning i forbindelse med et beslag, bundprop eller tilsvarende, så afmonter dette helt.
Når alt gammelt fugemateriale er væk, skal området og/eller området afrenses med TEC7 Multiclean. TEC7 Multiclean er en skumrens, der via skummets gode evne til at løfte snavset, affedter og renser overfladen i dybden, så alle urenheder fjernes. Multiclean er et sprayprodukt og er let at anvende og kan bruges, uden der efterfølgende skal skylles efter med vand og derfor er det let at anvende, selvom du ikke har adgang til vand.

Priming af fladerne
Priming af overfladen er ofte en overset handling, men hvis du skal sikre den bedste vedhæftning og ikke vil gå på kompromis er det en særlig god ide gøre dette. En priming af for eksempel pulverlakerede overflader eller emner som ABS, EPDM eller Polypropylen udføres med TEC7 PT7 og giver de bedste betingelser for en god vedhæftning. Det kan også være ved fugning eller limning under vandlinien, hvor man gerne vil sikre et langtidsholdbart og sikkert resultat.
PT7 er transparent og skal tørre i ca. 10 minutter, før der fuges.

Påføring af fugemasse
Når området er rent og eventuelt primet, skal du gøre klar til at fuge. Afdæk et passende område med malertape som skal være tilpasset den ønskede fugebredde. Afskær fugespidsen så den er en anelse mindre end den fugebredde du ønsker og som er afgrænset mellem de to stykker malertape. Hvis du anvender en fugepistol, så indstil denne så du får en jævn tilførsel af fugemassen.
Anvender du Tec7 i tubeform, så fold eventuelt bunden af tuben, så du opnår samme effekt som fugepistolen, hvor du kan påføre med et jævnt tryk. Hvis fugen ikke er helt jævn og pæn på overfladen, kan du glitte med sæbevand, så den får en pæn og ens overflade. Glitningen af fugen sikrer, at den fremstår helt glat uden mikroskopiske huller eller forsænkninger, hvor skidt og snavs vil have let ved at sætte sig fast. Hvor fugemassen anvendes til tætning/limning mellem et beslag og overfladen, bør du fjerne overskydende fugemasse med det samme.

Brug professionel fugemasse
Tec7’s fugemasse er særligt fremstillet til brug i det maritime miljø – det betyder blandt andet:
