Batteri-værktøjer til let forårsklargøring af båden - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Batteri-værktøjer til let forårsklargøring af båden

Forårsklargøring af båden

Forårsklargøring af båden kan være en tidskrævende proces, når den skal gøres fin og klar inden den skal i vandet igen. Ofte sker forårsklargøring af båden på en oplagsplads, i en hal eller på selve havnen, hvor det kan være vanskeligt at have let adgang til strøm. Vi ser i dette indlæg på batteridrevne produkter, der letter forårsklargøringen eller for den sags skyld de reparationer, der ofte følger med når, man alligevel er igang med båden

Flere fordele ved batteridrevne værktøjer

De batteridrevne elværktøjer egner sig i særlig grad til netop forsklargøring, da man undgår at skulle have adgang til 220 volt. Mange kan også nikke genkendende til at arbejdet lettes betydeligt uden hele tiden at skulle tage hensyn til en irriterende ledning, der skal følge en rundt om hjørner eller til trange områder i kahytten.

Med den nyeste teknologi indenfor området, hvor man anvender samme batterityper til flere forskellige værktøjer, er det også blevet væsentlig billigere at anskaffe sig det værktøj, der gør forårsklargøring let. De modeller vi gennemgår herunder er til eksempel to serier af elværktøj, der blot anvender to forskellige batterier – en 10,8 V serie og en 18 V serie.

Det er langt lettere at arbejde med de batteridrevne værktøjer, når båden skal gøres forårsklar og du slipper for at skulle tage hensyn til en irriterende ledning

Boremaskine med batteri

Et af de mest universielle batteridrevne værktøjer til forårsklargøring af båden er boremaskinen. Biltema’s kraftige boremaskine har en effekt på hele 60nm og har desuden fået en flot andenplads ved en test i Norge. Den batteridrevne boremaskine er en del af Biltema’s Multi X18V serie, hvor flere maskiner anvender samme batteri og oplader.

Boremaskinen udmærker sig desuden ved at den, selvom den er yderst kraftfuld, ikke fylder så meget. Dette er en stor fordel når der skal monteres hylder i trange rum eller der skal udføres reparationer i stuverum eller under dørken, hvor der ofte er begrænset med plads. At boremaskinen er kraftfuld nyder man godt af, når der skal udføres montageopgaver, hvor der eksempelvis kan være behov for anvendelse af kopbor eller store bor, hvor der skal bores igennem glasfiberbelagte skillerum. Borepatronen kan tage bor på helt op til 13mm

Her vises en kraftig model boremaskine til det grove arbejde på båden – bemærk mulighed for to størrelser batteri

Multiværktøjet er din nye ven til forårsklargøringen

Et af de mest universielle værktøjer som man kan anvende til både forårsklargøring og reparationer er et multiværktøj med en oscillerende effekt, hvor du kan montere flere forskellige former for tilbehør. Multiværktøjet er et ægte universal-værktøj og på båden egner det sig særligt når gamle fuger skal fjernes, slibearbejde på mindre områder, skæreopgaver i glasfiber, træ og metal.

Multiværktøjet kræver et minimum af plads ombord og skal man udføre skærearbejde i cockpittet eller andre områder, hvor det skal udføres pænt, så er den tynde klinge ultrapræcis og laver fine snit samtidigt med, at værktøjet optager et minimum af plads under anvendelsen. De præcise og meget rene snit skyldes at værktøjet arbejder med op til 20.000 omdrejninger, der sikrer at klingen er let at styre igennem materialet. Anvender du multiværktøjets slibefunktion med det trekantede sandpapir, kan du med fordel bruge det til at fjerne malingrester på mindre områder, hvor der er behov for en præcis afgrænsning – eventuelt efter anvendelse af større slibemaskiner.

Multiværktøjet til højre på billedet er god til det meste skærearbejde på båden eller hvis der skal fjernes gamle fuger

Det er værd at bemærke at multiværktøjet anvender samme 18 v batteri som den ovenfor nævnte boremaskine og derfor giver en god mulighed for at have flere maskiner med præcise formål – til en væsentlig billigere investering, da man ikke nødvendigvis skal have et batteri til hver enkelt maskine

Vinkelsliber til krævende skære- og slibeopgaver

En vinkelsliber anvendes ofte på båden til at skære rustne bolte, kæder, sjækler eller lignende over eller til grove slibeopgaver, hvor man med sliberondeller kan slibe dybt ned i for eksempel glasfiberen. I serien af 18 V batteridrevne værktøjer, finder vi derfor også en ægte vinkelsliber til 125 mm skære- og slibeskiver.

Vinkelsliberen er også særlig anvendelig når tærede zinkanoder skal fjernes og udskiftes med nye. Zinkanoderne sidder på steder der i forvejen er udsat for tæring og rust og derfor er det ofte vanskeligt at fjerne disse med almindeligt håndværktøj og det vil være både hurtigere og bedre blot at skære det af med sin vinkelsliber.

Værktøj til båden
En batteridrevet vinkelsliber med skæreskive betyder at du sparer tid, når rustne bolte eller gamle zinkanoder skal fjernes

Excentrisk slibemaskine

De store slibeopgaver ved forårsklargøringen kan være krævende og der er behov for en god slibemaskine til at håndtere slibning af bund eller træværk. Excentersliberen har med sine cirkulære 125 mm sliberondeller en passende størrelse til de fleste større opgaver på båden. Sliberondellerne fastgøres og udskiftes let med velcrobagsiden. Hvis du arbejder med slibemaskinen og gerne vil undgå for meget støv, kan du med fordel tilslutte en støvsuger, da studsen til dette medfølger som standard.

Batterivarianten med de 18 V batterier sikrer at du let kan slibe hvor du vil og samtidigt undgå at skulle tage hensyn til en irriterende ledning, der blot er i vejen under arbejdet.

Værktøj til båden
En excentrisk slibemaskine er uundværlig ved ethvert malerarbejde eller ved reparationer på glasfiberskroget

Den handy skruemaskine kommer til alle steder

Hvis man i forbindelse med forårsklargøringen, skal udføre afmonteringsopgaver er en skruemaskine næsten uundværlig. Den mindre skruemaskine er særlig velegnet i båden, da den næsten ingenting fylder og samtidig har en god balance, der kan give et fast og stabilt tryk mod fastsiddende skruer. Grebet er udstyret med gummibesætning der både sikrer et godt greb og også sikrer skruemaskinen, hvis du måtte tabe den under arbejdet.

Skruemaskinen har et moderne lithiumbatteri, som den kan dele med andre elektriske værktøjer i Biltema’s serie med 10,8 V batterier og ladere. Skruemaskinen har et indbygget lys som du vil sætte pris på i mørke stuverum eller når der skal skrues eller bores på trange områder i motorrum hvor pladsen er minimal.

Hvis du udfører skrueopgaver på trange pladser på båden, er det et godt tip at montere din korte skruebits direkte i borepatronen og så langt tilbage i denne som du kan – på den måde sikrer du dig at den samlede længde af maskine og bit optager, så lidt plads som muligt.

Værktøj til båden
Den lille handy skruemaskine til højre i billedet anvender samme batteri som polermaskinen og det er derfor billigere at have det rigtige værktøj til dine opgaver

En lille polermaskine til de små områder

I samme serie som skruemaskinen finder vi en lille polermaskine. Polermaskinen egner sig til de mindre poleringsopgaver i cockpit eller på ufremkommelige steder, hvor det er umuligt at komme til med en større polermaskine. Polermaskinen har flere hastighedstrin og derfor egner den sig også til polering af gelcoatskader der er blevet repareret. Her kan du med fordel anvende de medfølgende polerskiver der er i kategori blød/medium/grov, til at polere det reparede område så det kommer til at ligne den originale gelcoat.

Polerskiverne er 75 mm i diameter og du kan derfor også med fordel anvende polermaskinen ved hjørner og andre steder, hvor du ikke kan komme til med den større polermaskine som ofte er med skiver der er dobbelt så store. Dette betyder at du kan færdiggøre poleringen væsentlig hurtigere og med et bedre resultat end hvis det skal gøres manuelt.

Værktøj til båden
En smart lille polermaskine med mulighed for at montere støttegreb på begge sider af maskinen. Perfekt til småreparationer af gelcoaten, hvor der efterfølgende skal poleres

LÆS OGSÅ:
Sikkerhedstips til sejlads i de kolde måneder