Lystfiskere fanget i snyd til stor konkurrence
I en amerikansk fiskekonkurrence for nylig blev der afsløret alvorlig snyd: En række walleyes, den amerikanske pendant til vores sandart, var blevet fyldt med blyvægte og fileter fra andre sandart, inden de blev vejet.
I klippet på Youtube kan du se, hvor oprevet både arrangørerne og de andre deltagere er. Ifølge flere amerikanske YT-kanaler og lystfiskere er dette en af de største skandaler nogensinde inden for amerikansk sportsfiskeri og de anklagede herrer har tidligere haft store overskud, herunder penge, både og udstyr. Iflg. flere kilder er der tale om beløb på over 300.000 dollars.
