På jagt efter super sandart i Sverige
Svensk guidning tæt på Danmark
Det er vist ikke nogen hemmelighed at de danske søers beskaffenhed, herunder et aktivt erhvervsfiskeri efter sandart på mange af søerne – har gjort det til en fornøjelse for de absolut få, at skifte bekendtskab med den kræsne predator sandarten. Men så er det da en oplagt mulighed at proppe fiskemakkeren med ind i en bil, og tage en smuttur til Sverige, hvor fiskeriet er nemt tilgængeligt og hvor vi hvert år hører om en række SUPER-GÖS i nærheden af de magiske 10 kg. Adgangen til fiskevandene er i mange tilfælde frit, men er du ikke dreven sandartfisker, så bør du overveje at entrere med en guide, der kender vandet og fiskenes vandring henover sæsonen.
Vi har taget kontakt til et af de mere ambitiøse guide-foretagener i det sydsvenske, nemlig Fiskeguide i Falkenberg. Falkenberg er en lille i Halland, hvor guidevirksomheden har sit udspring. Placeringen er ret optimal, da der er let tilgang til mange attraktive søer indenfor kort køreafstand plus at byen ligger lige ud til Kattegat, så hvis du er mere til det højfrekvente havørred-fiskeri ved kysten, har du også mulighed for det. Falkenberg er desuden en by med knap 20.000 indbyggere, hvilket betyder at hvis du booker overnatning, så har du fine muligheder for indkøb, spisesteder osv.

Professionel guide
Vi møder Marcus Olsson, der er kendt i Sverige og har en lang række store fisk på samvittigheden. Marcus er født og opvokset i Falkenberg og har således 30 års erfaring fra de lokale vande.

Super udstyrede både
Når man siger sandart-fiskeri, så siger man også fiskeudstyr…. og når du booker en dag, får du også mulighed for at hoppe om bord i en super veludstyret predatorbåd, med alt hvad hjertet begærer indenfor komfort, plads og marineelektronik. Har du ikke prøvet at være på decideret fiskejagt, så er det en oplagt mulighed – for som oftest er sandartfiskeriet ikke fiskeri i blinde, men minutiøs søgning efter fisk – efterfulgt af målrettede kast eller nedsænkning af vertical-agn.







Mange muligheder for at blive guidet
Fiskeguide i Falkenberg er en lidt større samling af dygtige guider, styret af ejerne Jesper Ljungberg og Marcus Olsson. Hver guide har sit ekspertiseområde, hvilket giver dig en stor sikkerhed for at din fisketur lykkes. Her kan du se nogle af de tilknyttede guider:


De tilbyder guidede fisketure ved kysten, i floder og søer, dette indebærer at uanset om du ønsker at fiske fra land, fra båd, flydering eller vadefiskeri, så kan de hjælpe dig med at få en ekstraordinær fiskeoplevelse. Derudover tilbyder Fiskeguide i Falkenberg kurser i fluefiskeri, både enhånds og tohåndet. Alt udstyr som du skal bruge til dit fiskeri, kan du ligeledes leje hos dem.


Mulighed for at låne elmotorer
Guideforetagenet har adgang til egne søer, og der kan du naturligvis booke en tur i guidebåd, men du kan også leje en af de fastliggende både og supplere med at leje en elmotor, så du er fri for at ro rundt i søerne. På denne vis, kan du helt undgå at slæbe tunge batterier, elmotor mm med fra Danmark – dette vil have den konsekvens at du kan samle 4 personer i samme pris med let oppakning og derved spare både benzin og broafgift.

Båd og lejlighed kan lejes på stedet
Vil du gerne selv prøve kræfter med fiskeriet i søerne omkring Falkenberg – så har konsortiet også mulighed for at tilbyde dette, da du kan leje en fuldt udstyret 14-fods sportsfiskerbåd på trailer, der kan bruges frit i deforskellige farvande. Det eneste, du behøver, er anhængertræk eller kan du også lave aftale om at båden bringes ud til vandet for dig (mod et mindre gebyr). Udlejningsbåden er naturligvis udstyret med 4-takts benzinmotor, frontmonteret elmotor med spotlock, lithiumbatterier, sonar/plotter med dybdekort over søer omkring Falkenberg.
Som det sidste nye, har guiderne også indrettet en dejlig og central lejlighed med plads til hele 6 personer, så kan du og fiskekammeraterne slippe for at finde andre overnatningsmuligheder. Udlejningsbåd og lejlighed er helt nyt og vil inden længe være synlig på deres hjemmeside.

Super informativ hjemmeside
Der er mange nyttige informationer på hjemmesiden – og vi anbefaler at du opsøger informationer for din næste tur her – i feltet “Om os” kan du også kontakte de dygtige guider, de er hurtige til at svare
