Lys og lanterner på båden – en let guide
Hvilket lys skal du have på din båd og hvordan skal lanterner være placeret? Vi giver i denne artikel en kort guide til hvilket lys du skal have ombord, så du kan slippe for en eventuel bøde og desuden være sikker på at du bliver set, når du sejler ud i din båd i mørket. For at artiklen bliver så forståelig som mulig, omhandler den regler for lanterne føring på fritidsbåde op til 12 meter. Har du en større båd er der andre regler, primært omkring synlighed.
Hvornår skal lyset være tændt på båden?
Fartøjerne skal have lyset tændt fra solnedgang til solopgang eller hvis sigtbarheden er meget dårlig. Dårlig sigt kan for eksempel opstå ved tæt tåge, kraftig regn eller hvis det sner. Hvis du er i tvivl om du skal tænde lanternerne på grund af sigtforholdene, er det selvfølgelig bedre at de er tændt end slukket.
Bådens fører bærer ansvaret for, at der er korrekte lanterner ombord og at disse er tændt i de rigtige situationer.

Din lanterne skal være godkendt
De lanterner du monterer på din båd skal være lovlige og det er din sikkerhed for, at du kan ses af andre både. En typisk godkendelse er CE-mærket, men de kan også have andet certifikat som er godkendt Søfartsstyrelsen. Vigtigt er også, at hvis du for eksempel udskifter pæren (LED eller glødepære) i en godkendt lanterne, så skal den nye pære også være godkendt.
Der findes mange forskellige typer af lanterner, hvor de blandt andet findes i sammenbyggede varianter og her er det også vigtigt at de placeres i de rigtige vinkler

Sidelanterner
Sidelanterner markeres med grønt lys i styrbord side på båden (højre set i sejlretningen) og med rødt lys i bagbord side (venstre side set i sejlretningen). Sidelysene skal kunne ses 1 sømil væk (ca. 1850 meter) og de skal være synlige i en buet vinkel fra bådens midterlinje og 112,5 grader rundt agter (bagud).

Agter og/eller toplanterne
Agterlanterne skal være hvid og kunne ses 2 sømil (ca. 3.700 m) væk og skal således være dobbelt så tydelig som dine sidelanterner. Agterlanternen skal lyse i en vinkel på 67,5 grader til hver side af båden – altså i alt 135 grader rundt på bagenden af båden. På en maskindrevet båd kan man man i stedet for en agterlanterne, montere en lanterne der kan ses 360 grader rundt og med en styrke der kan ses 2 sømil væk. Denne lanterne kan således også anvendes, hvis du ligger for anker.


Sørg for den rigtige tilslutning
Lanterne skal tilsluttes kontakter på båden, således at det er muligt at tænde og slukke det hvide 360 graders lys separat for de andre lanterner ombord. Er det tilsluttet på denne måde, kan man tænde dette lys og anvende det som ankerlys.


LED-lys en klar fordel
Lanterner der anvender dioder som lyskilde er en klar fordel frem for traditionelle glødepærer. Nogle af de mest indlysende fordele er:

Nød-lanterner
Hvis du undersejlads oplever fejl på batterier eller andre dele af de elektriske på båden er det en god ide at have mulighed for at montere en form for nødbelysning ombord. Da der er tale om en nødsituation, kan man tillade sig at anvende forskellige former for lys – det kan for eksempel være dette Nød-Lanterne Kit fra Biltema, der ikke fylder eller vejer meget ombord. Det er let at anvende og kan hurtigt fastgøres på båden nærmest overalt – for eksempel på søgelænder eller andre beslag.


Pingback: Havsvømmerne skaber risiko for ulykker - få gode råd her!