Bådens værktøj – dette bør du have ombord - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Bådens værktøj – dette bør du have ombord

Uanset om du ejer en mindre jolle, motorbåd, sejlbåd eller noget helt fjerde er det en god anbefaling altid at have værktøj ombord til at kunne udføre simple reparationer hvis uheldet er ude. Vi tager her et kig på de mest almindelige ting du bør have ombord, hvis du skal udføre en reparation på vandet eller i en havn langt væk fra værktøjet derhjemme.

Det professionelle værktøjssæt

For den ambitiøse gør-det-selv bådejer er et godt og velfungerende multi værktøjssæt et must og det kan løse mange opgaver ombord – ikke bare omkring motoren, men også ved reparationer på dæk, pantry eller andet er det uundværligt. Vælg gerne et topnøglesæt, hvor du i samme sæt mindst har både 1/2 tomme og 1/4 tomme størrelser, så du har mulighed for at løse de mindre opgaver på båden og samtidigt have mulighed for at klare større og grovere reparationer eller tilspændinger på for eksempel propeller eller andet. Vær også opmærksom på at mange amerikanske og engelske motorer anvender toppe i tommemål, så dit valg af værktøj skal tilpasses dette.

Mange gode værktøjssæt har udover topnøglerne også stjernegaffelnøgler, som kan anvendes under trange forhold, hvor der ikke er plads til skraldenøglen eller fungere som modhold ved gennemgående bolte, for eksempel ved sværlast-montager der går igennem bådens glasfiber.

Båd værktøj
Dette sæt i Chrome Vanadium fra Biltema indeholder hele 152 dele, der på en særlig praktisk måde er pakket tæt sammen, så det dels er let tilgængeligt, men også samtidigt optager mindst muligt plads i bådens stuverum. Det er særlig velegnet til bådbrug, hvor der i sættet også er toppe i tommer til de amerikanske og engelske motorer

Se her i videoen hvad det store værktøjssæt indeholder

Båd værktøj
Det store multisæt indeholder 1/4″, 1/2″ og 3/8″ toppe i både mm og tommestørrelser

Multiværktøj særligt populært

Det kan være svært altid at forudse, hvilket værktøj man har brug for ombord i båden og derfor vælger mange at have et multiværktøj, med udskiftelige hoveder, så man altid kan løse den udfordring man står overfor. Multiværktøjer er ofte udformet som mindre topnøglesæt og denne model fra Biltema er da heller ingen undtagelse, da den har et løst håndtag og en skraldenøgle i samme sæt.

Man monterer blot den bits eller top man har brug for på håndtaget eller skraldenøglen. Skraldenøglen er særlig anvendelig ved fastsiddende skruer eller hvor der er meget lidt plads til rådighed, hvor det kan være en udfordring at bruge skaftnøglen.

Båd værktøj
Et godt multisæt med både løst håndtag og skralde. Toppe og bits til de mest almindelige reparationer og så fylder det næsten ingenting i båden

Skruetrækkere og tænger

Ombord i båden kan man selvfølgelig heller ikke undvære standardværktøj som et godt skruetrækkersæt, polygriptang, bidetænger og fastnøgler. Polygriptangen anvendes til stort alle opgaver, hvor der er behov for et ekstra godt tag i rør eller slanger eller hvor den kan anvendes som modhold i stedet for en fastnøgle. På samme måde som den anvendes i hjemmet til diverse VVS opgaver er polygriptangen også velegnet til dette på båden, hvor den spænder og løsner stort set alle fittings ligesom den i et snuptag også klarer låsesplitter eller reparationer på bådens gaskomfur.

Båd værktøj
Polygriptangen løser mange opgaver i båden omkring slanger, vvs og meget andet

Hvis du har en båd med begrænset plads i motorrummet eller en påhængsmotor er de særlige korte fastnøgler en rigtig god investering, da disse ikke kræver så meget plads som standardstørrelserne og gør reparationerne en hel del lettere. De mest almindelige størrelser er 10-11-12-13-14-17 og 19 mm.

Båd værktøj
Korte fastnøgler er særlig anvendelige i motorrum med begrænset plads eller på påhængsmotorer

Et godt skruetrækkersæt bør indeholde skruetrækkere med lige kærv samt stjerneskruetrækkere. Vælg gerne modeller med et skaft der ligger godt i hånden med god mulighed for at tage ved, hvis der er skruer der sidder fast.

Båd værktøj
Vælg gerne skruetrækkere i flere størrelser i både stjerne og flade udgaver. Bemærk denne model fra Biltema, hvor det er muligt at skabe ekstra kraft ved at anvende en svensknøgle på sekskanten under håndtaget

Multimeter til bådbrug

Et multimeter er næsten uundværligt for de fleste bådejere, da du med dette kan teste de fleste vigtige el-komponenter ombord og med Biltema’s model 15-133 er der også råd til andre gode ting til båden. Det digitale multimeter koster under 100 kr. og det indeholder rigtig mange gode funktioner for bådejeren, blandt andet:

  • Voltmeter til at teste batteriets spænding
  • Amperemeter til at måle strømforbrug op til 10A
  • Gummikappe så det er beskyttet hvis du skulle tabe det
  • Praktisk fod så det kan stå på skrå
  • Gennemgangsmåler med lyd
  • Modstandsmåler
  • Batteritester til 1,5V og 9V batterier
  • Spændingsmåling i AC området på op til 300V, der kan fejlsøge på din landstrøm i havnen

Da omkostningen til dette digitale multimeter fra Biltema er begrænset, kan du med stor fordel lade multimeteret være i båden, så det altid er ved hånden, når du måtte få brug for det. Det udmærker sig desuden ved at det leveres inkl. 9V batteri og prøveledninger

Båd værktøj
Biltema’s digitale multimeter koster under 100 kr. og har mange gode funktioner til bådejere. Prisen er overkommelig så du kan rolig lade det ligge i båden

LÆS OGSÅ:
Elektrisk køleboks i båden

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.