Fugning og limning under vandlinjen – sådan gør du
Fugning og limning i båden bør foregå med de bedste materialer for at få et professionelt resultat, der beskytter båden og sikrer at man har holdbare løsninger flere år frem. TEC7 fremstiller professionel fugemasse og relaterede produkter, særlig velegnet til det hårde miljø på vandet – læs med her, hvor vi har fokuseret på 4 forskellige montager og giver gode tips til det bedste resultat med TEC7 fugemasse, når der skal fuges eller limes under vandlinjen.

1 – Trimflaps
Trimflapsene er udstyret med en plade, der ofte er skruet fast i skroget med flere skruer. Da trimflapsene sidder under vandlinjen er det et område, hvor man altid skal bruge de bedste professionelle materialer – herunder en fugemasse, der er i stand til at tåle det hårde miljø og bevare sin evne til at tætne mellem skruer, glasfiber og trimflapsenes monteringsplade.
Det øverste beslag til trimflapsenes aktuator, trykstang eller faste montering er ikke placeret under vandlinjen, men sidder stadig tæt på vandet og skal også tætnes med en TEC7 fugemasse, for at sikre at glasfiberen ikke får vandindtrængen.
2 – Tranducere
Mange vælger at lime en plade på agterspejlet, hvorefter at bådens ekkolodstransducere skrues fast i denne. Dette er særligt en god ide, hvis man ofte udskifter tranducere eller ønsker at flere monteres ved siden af hinanden, da man derved undgår at skulle bore hul ind i glasfiberen, hver gang der skal monteres.
Når pladen der monteres på agterspejlet, skal limes er det vigtigt først at afrense begge emner grundigt for at sikre maksimal vedhæftning. Dette gøres med et dybderensende middel som TEC7 Multiclean og hvis der for eksempel skal monteres en porøs monteringsplade, kan det være nødvendigt at anvende PT7, der er en vedhæftningsprimer, der sørger for en maksimal binding til TEC7 fugemassen og som sikrer en langvarig professionel befæstigelse.
Se med i video-en herunder, hvor en plade monteres på hækken af en jolle.
3 – Påhængsmotorens bolte
På langt de fleste både er agterspejlet bygget op med en tyk træplade, hvor der rundt om den, er støbt med glasfibermåtte og polyester. Dette er en særdeles holdbar og stærk konstruktion, men hvis der kommer fugt ind i konstruktion er den sårbar, da træet derved kan begynde at rådne og give stor skade på båden.
Derfor er det utrolig vigtigt at tætne alle huller der laves i agterspejlet på båden. Et typisk eksempel er, når påhængsmotoren skal skrues fast på båden, hvor det er helt almindeligt, at man borer 4 stk. 12 mm huller til at fastspænde denne til agterspejlet.
Disse huller skal tætnes godt og grundigt med TEC7 fugemasse og det er en særlig god ide, at sikre at fugemassen også tætner et stykke ind i de borede huller. Når boltene er monteret med de tykke skiver og stukket igennem hullerne, så sørg for at presse TEC7 fugemasse ind, hvor bolten kommer ud for at sikre en god tætning. Undgå derefter at dreje bolten rundt ved tilspænding, men i stedet at spænde møtrikken, så fugemassen ikke drejes rundt sammen med bolten.

4 – Bundprop
Ofte udskiftes bådens bundprop, hvis der er sket skade på gevindet eller hvis den er blevet utæt. De fleste bundpropper er lavet af messing eller plastik og har en udvendig flange og en krave, der går ind i et modsvarende hul i bådens glasfiber.
Når den defekte bundprop er fjernet, er det vigtigt at rense hullet og den omkringliggende glasfiber for eventuelle rester af gammel bundmaling og tætningsmasse. Dette kan gøres ved at skrabe det af med en skarp kniv eller slibe let, men undgå at lave for dybe ridser i bådens gelcoat.
Når området er renset og desuden helt tørt, skal det affedtes med TEC7 Multiclean for at sikre en god vedhæftning. Påfør derefter TEC7 fugemasse med en finger rundt i indersiden af hullet i skroget for at tætne hullets sider. Derefter skal der påføres TEC7 fugemasse på den nye bundprop på indersiden af den udvendige flange og ydersiden af den flange der passer ind i hullet på båden.
Pres derefter bundproppen ind i hullet og skru den fast – husk at skruernes gevind også skal tætnes med TEC7 fugemasse. Aftør området inden at fugemassen tørrer op, så du får en pæn afslutning på dit arbejde. TEC7 fugemassen er tør efter cirka et døgn (ved 23 gr.) og båden kan derefter komme i vandet igen.
TEC7 fugemasse er særdeles modstandsdygtig overfor de fleste olieholdige væsker samt saltvand

Læs mere om TEC7 professionelle produkter til både og meget andet på deres hjemmeside HER