Få et perfekt resultat ved limning og fugning i båden - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Få et perfekt resultat ved limning og fugning i båden

Fugning og limning på båden skal behandles seriøst og med professionelle produkter, der er skabt til dette aggressive miljø. Gør man det på den rigtige måde er det med til at sikre at bådens laminatkonstruktion holder i mange år og du undgår fugtskader i skroget. Vi giver her, med udgangspunkt i de professionelle produkter fra TEC7, gode råd til fugning og limning af båden med et godt resultat.

Sørg for et godt grundarbejde

Enhver god limning og fugning i båden starter med en god afrensning af overfladen. Sørg for at fjerne eventuelle malingrester eller afskalninger og rens derefter overfladen med TEC7 Multiclean.

TEC7 Multiclean er en skumrens, der via skummets gode evne til at løfte snavset, affedter og renser overfladen i dybden, så alle urenheder fjernes. Multiclean indeholder ikke slibemidler og kan derfor med sindsro også anvendes på blanke lakerede overflader, uden at det går uden over lakkens blanke skær.

TEC7 Multiclean renser før du skal fuge båden
TEC7 Multiclean renser overfladen i dybden og skaber derved en god overflade at fuge eller lime på

Spray på – lad virke – og tør af

Multiclean leveres i en praktisk sprayflaske, der altid er lige ved hånden og klar til brug. Da det samtidigt er let at anvende og kan bruges, uden at der efterfølgende skal skylles af med vand, er det mange professionelle håndværkeres foretrukne middel til mindre afrensnings- og affedtningsopgaver.

Få øget vedhæftning på vanskelige materialer

Hvis du skal lime eller fuge emner, hvor vedhæftningen skal forbedres, er det en særlig god ide at prime overfladen. En priming af for eksempel pulverlakerede overflader eller emner som ABS, EPDM eller Polypropylen med TEC7 PT7, giver de bedste betingelser for en god vedhæftning og sikrer et godt professionelt resultat i lang tid efterfølgende.

PT7 giver maksimal vedhæftning ved fugning og limning
PT7 er en primer, der kan anvendes på vanskelige overflader og sikrer at TEC7’s fugemasse har de bedste betingelser for en maksimal vedhæftning

Fugning

Områder omkring søgelænder, scepterfødder og andre steder på båden der udsættes for kraftige mekaniske påvirkninger, skal altid have særlig opmærksomhed og du bør være påpasselig med at få kontrolleret disse steder regelmæssigt.

Disse områder bør have påført så tilpas meget TEC7 fugemasse, at der er en passende dækning på så meget af overfladen som muligt. Det er med til at forøge den mekaniske styrke, men er også nødvendig fordi det tætner og forhindrer vandindtrængen.

Limning

Limning er ofte anvendt, hvor man ønsker at undgå at bore i båden. Især under vandlinjen er det en god praksis og med TEC7’s gode klæbeevne på 31 kg. pr. cm2, kan dette lade sig gøre flere steder i båden, for eksempel:

  • Fastgørelse af plade til ekkoloddets transducer
  • Plade til fastgørelse af ankerlanterne på tag
  • Lodrette plader i stuverum, der skal fungere som fastgørelse af kabler, varmeslanger og beslag
  • Plader der skal monteres på enkeltskrogede både, hvor der skal monteres på indersiden af skroget
  • Agterplader der fungerer som underlag for påhængsmotor

Se med i video-en herunder, hvor der monteres en plade til transducer på en aluminiumsbåd

Husk at tætne ved skruehuller

Det er værd at huske på, at få anvendt TEC7 fugemasse alle steder, hvor man monterer beslag eller i det hele taget borer for derefter at montere ved hjælp af skruer. Fugemassen gør at der ikke trænger fugt ind i glasfiberens laminat og beskytter derfor denne optimalt mod fugt udefra, der senere kan give frost- eller andre skader.

TEC7 fugemasse er perfekt til lime- og fugning af båden
TEC7 beskytter glasfiberen maksimalt mod fugt udefra og er desuden helt giftfri og særdeles modstandsdygtig mod olier, fedt og saltvand og tåler temperaturer fra -40 til +90 grader.

Du kan læse mere om TEC7 fugemasse og deres andre produkter på deres hjemmeside.

Tec7 har en række af professionelle produkter til kvalitetsbevidste bådejere

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.