Stor redningsaktion ved Læsø! - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Stor redningsaktion ved Læsø!

Forløbet

Torsdag var redningsfolk fra både Sæby redningstation og Østerby involveret i en større ulykke omkring Nordre Rønner ved Læsø. Udover redningsfartøjerne, satte redningshelikopteren og en række fartøjer inkl. Læsø færgen kurs mod området. 4 personer blev reddet og en person har ulykkeligvis mistet livet.

Ulykken opstod da tre mænd var sejlet ud på tur fra Vesterø, men undervejs faldt en mand over bord. da de andre ville hjælpe ham op, kæntrede jolle – og ulykken eskallerede da en speedbåd med 2 personer kom til undsætning, men også kæntrede – så der nu var 5 personer i vandet. Fire personer blev bjærget af en lystbåd i området men en person mistede desværre livet ved ulykken.

Da de øvrige var kommet sikkert i land blev de forulykkede både bjærget. Den ene blev slæbt ind af lokale joller, mens den anden, der var helt under vand, blev bjærget af redningsbådene fra Læsø og Sæby. Ved at binde båden fast mellem de to redningsbåde lykkedes det at trække den op af vandet og lænse den fri. Båden blev herefter slæbt ind til Vesterø havn, og redningsfartøjet FRB11 kunne afslutte aktionen og sejle hjem til Sæby.

Sæby redningsstation

Sæby Redningsstation er en del af den danske kystrednings-tjeneste. Kystredningstjenesten har 21 redningsstationer i Danmark, og deltager hvert år i ca. 400 redningsaktioner med en gennemsnitlig reaktionstid på under 10 minutter.
I Sæby har der været en redningsstation siden 1911, hvor det frivillige mandskab på 8 mand i dag er klar døgnet rundt, året rundt, med en hurtigsejlende redningsbåd og moderne udstyr til at rykke ud og hjælpe nødstedte i det nordlige Kattegat.

LÆS OGSÅ:
Enestående redningsindsats ved Hanstholm

Billeder er fra Søby Redningssstation, som du kan følge på facebook her

Mandskabet på Sæby Redningsstation 2017.
Øverst fra venstre: Niels Sloth, Jørn Pedersen, Christian Isaksen,
Morten Jensen, Morten Sørensen. Nederst fra venstre: Michael Madsen,
Jens Thidemann Johnny Isaksen, Calle Boel Jensen, Flemming Thurah Nielsen
og stationsleder Birger Isaksen. 

Generelt om Eftersøgning, redning og ambulanceflyvning

Eftersøgnings- og redningstjenesten i Danmark gennemføres af en lang række enheder fra Flyvevåbnet, Søværnet, Marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet. Eftersøgnings- og redningstjenesten kaldes også Search and Rescue (SAR).

Indsatsen ledes af Joint Rescue Operations Centre (JRCC), der er en enhed i Nationalt Maritimt Operationscenter (NMOC) under Søværnskommandoen. JRCC behandler hvert år i gennemsnit cirka 2500 anmeldelser, hvoraf cirka 1000 fører til en aktion. Af disse er cirka 350 søredningsoperationer.

Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Kystredningstjenestens redningsstationer og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med meget kort varsel


Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.