Secumar Survival 220 i test
Testvinderen blandt mere end 16 forskellige oppustelige redningsveste i et større tysk bådmagasin hedder Secumar Survival 220 – vi fandt den på Boot i Düsseldorf og giver den her et gennemsyn set med småbådsejerens øjne
Perfekt pasform vigtigt
Enhver bærer af en oppustelig redningsvest sætter pris på en god pasform og er man småbådsejer eller trollingfisker, er dette bestemt ingen undtagelse. Når man sætter grejet eller skal rende rundt på dækket for at flytte stænger, arbejde med downriggerne og ikke mindst lande fisk, er det vigtigt man ikke mærker vesten og at der er fuld bevægelighed.



God tilpasning og komfort
Enhver oppustelig redningsvest bør sidde tæt til kroppen for at opnå sin bedste effekt og ydeevne. På Secumars Survival 220 er der gode muligheder for at tilpasse i livet, hvor det også er muligt at pakke løsthængende stropper af vejen – en funktion der vil blive påskønnet af især småbådsfiskere, da intet er mere irriterende end at fiskelinen hænger sig fast i flaksende stropper og forstyrrer fiskeriet.

Der er på vesten justeringsmulighed i nakken, hvilket øger komforten og fordeler vestens tyngde ud på skuldrene og væk fra nakken. Denne funktion anser vi som værende mere vigtig, når der ikke bæres tørdragt (med høj krave), hvilket for eksempel praktiseres under sommerens sejlture, hvor det til gengæld kan være irriterende med en gnavende redningsvest på en svedig nakke ! Dette har Secumar helt bevidst fokuseret på i deres design og det er bestemt lykkedes til fulde.

Stor bæreevne
Mange oppustelige redningsveste på markedet har en bæreevne på 150 N og det anses generelt som værende en passende opdrift ved kystnære forhold. Secumar’s Survival 220 har dog en bæreevne på hele 220 N og det betyder at den er mere velegnet, hvis man bærer mere tøj og/eller bedriver off shore sejlads, hvor man må forvente at forholdene er lidt mere barske eller at risikoen for at det kan være det, er til stede.
Denne ekstra opdrift plejer dog at kræve en større blære i redningsvesten, som derved optager mere plads og kan gå ud over komfort og bevægelsesfrihed. I vores afprøvning er vi meget opmærksomme på dette, da man til enhver tid bør anskaffe sig en redningsvest, der er afpasset de forhold man skal anvende den under, uden at det går for meget ud over komforten.

Dobbelt-layer i blæren og sprayhood
Secumar har endvidere lavet en dobbelt blære med to lag, der sikrer yderligere mod punktering. Inderst i blæren er et elastisk lag, der virker “selvlappende” og sørger for at der ikke kan slippe gas ud, når vesten pustes op. Systemet kaldes derfor også DuoProtect
Yderligere tryghed er indbygget i vesten, da den er med indbygget sprayhood, der kan trækkes op over hovedet og beskytter mod bølger, der skyller ned over hovedet. I disse situationer giver sprayhooden både større tryghedsfornemmelse og sikrer bedre mod afkøling af hovedet.
Udløsermekanisme med tryghed
Survival 220 har en af Secumar’s bedste udløsningssystemer – Secumatic 4001S. Den har flere elementer, der adskiller sig fra andre oppustelige redningsveste og som betyder mere sikkerhed til brugeren. Blandt andet anvender de en bajonetfatning til hurtig og korrekt montering af gaspatronen og med en særlig lås, der forhindrer at patronen løsner sig. Som en ekstra sikkerhed for penetrering, udskiftes nålen, sammen med patronen. Der er let adgang via lynlås i siden til at udskifte patron/udløser

Vesten er også forsynet med et vindue forrest så man kan kontrollere udløsningsmekanismen uden at åbne vesten. Igennem vinduet ser man tydeligt indikatoren, som vi syntes er helt særlig god, da den kontrollerer flere ting på udløsningsmekanismen. Du får mulighed for at kontrollere om:
