Olie lækket i Aabenraa Fjord - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Olie lækket i Aabenraa Fjord

Aabenraa Fjord har gennem de senere år været plaget af flere udslip af olie og mens at gæve kræfter knokler for at få øjnene op for situationen i hele Lillebælt, er der igen igen sket et udslip af olie i Aaabenraa.

Klokken 9.34 lørdag formiddag var et tankskib ved at losse vakuumolie på land ved Enstedværket i Aabenraa, da der pludselig udbrød et kraftigt uvejr med blæst og hagl.

Den kraftige vind gjorde, at lossearmen, som blev brugt til at transportere olien til land, knækkede over. Vakuumolien drev dermed ud i vandet, før man kunne nå at stoppe for pumperne, oplyser Ole Aamann, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Lossearmen, der blev ødelagt af det hårdevejr og forårsagede olieudslippet

Heldigvis er oprydningsarbejdet blevet noget lettere, da vindretningen gør, at olien driver mod stranden. Der er blevet sat flydespærringer op, så olien ikke spreder sig yderligere, og Ole Aamann siger, at der er kontrol over situationen, selvom der endnu ikke er overblik over, hvor mange kubikmeter olie, der er endt i vandet. Blandt oprydningsarbejderne er 11 frivillige fra marinahjemmeværnet i Aabenraa, som er ombord på fartøjet MHV 910 RINGEN, der assisterer søværnet med at udlægge flydespærringer i Aabenraa Fjord.

-Det blæser godt herude, men det går fint, fortæller fartøjsfører Leif Davidsen.

Vakuumolie ligner en grøn algemasse. Olien er dog ufarlig, men politiet opfordrer til, at man ikke rører ved den, da den klistrer sig fast.

Fotos: Privatfotos / Jørn Hartmeyer

Kilde: Jyske Vestkysten

LÆS OGSÅ:
Suzuki påhængsmotorer forbedrer havmiljøet

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.