Supra Cruz – sideplaner “made in Sweden”
Vi har på redaktionen haft mulighed for at teste en sideplaner, som man ikke så ofte ser i Danmark – nemlig Ghost Tackle’s Supra Cruz, der er udviklet af Per Koch Schmidt, der tillige er en yderst aktiv og dygtig sportsfisker. Sideplaneren er af mange betegnet som værende en af markedets bedste og vi har derfor valgt at teste den på trods af at den indeholder bly og derfor kun kan anskaffes i Sverige
Opdriftskum i høj kvalitet
Skummet er det første vi bemærker når vi pakker en sideplaner ud af pakken. Det er fantastisk god kvalitet, virker meget fast og så er det skåret med meget skarpe kanter, der skråner fortil så der ydes mindst mulig vandmodstand og ikke mindst går godt igennem bølgerne, når laksen eller bælternes havørreder skal jages.

God Allround sideplaner
Vi anvender sideplanere til både gedde, ørred og laksefiskeri og vi ser Supra Cruz sideplaneren som værende en fin størrelse til alle type, da vi ofte anvender ret tunge agn i geddefiskeriet.

Gode detaljer på klemme og hægte
Gode velrenommerede Scotty-klemmer pryder Supra Cruz og det er tillige en fin detalje at hægten er en åben model, der let kan betjenes med en hånd og især når det er koldt er det en stor fordel at den kan betjenes let.


Let og stærk konstruktion
Sideplanerne er konstrueret i særdeles kraftig plast og det er i denne plastsammensætning at hemmeligheden bag succes-en er – de holder nemlig til lidt af hvert disse super-planere og med en vægt på bare 160 gram er vi i den bedre ende af vægtskalaen

Ghost Tackle innovation
Ghost Tackle er en innovativ virksomhed og de står også bag en smart måde at vægtbelaste sin line på. En innovativ sammensætning af plast og gummislange gør at virksomheden har taget patent på denne.

I video-en herunder ser du hvordan Ghost Catch n’Release virker

Du kan se mere om Supra Cruz sideplanere og deres andre produkter på deres hjemmeside HER
Priser indhentet hos trollingcenter.se:
Supra Cruz sideplaner sæt SEK 575,-
Catch n’ Release 10-pak SEK 288,-