Gave-ideer til din båd - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Gave-ideer til din båd

Er du træt af bløde pakker til jul og syntes båden ikke skal snydes – så er det med at kigge med her.

Vi har været en tur i Biltema, for at finde lækkert udstyr til båden og det er til priser, hvor alle kan være med og der stadig er råd til at sejle

Biltema
Vi var en tur forbi Biltema – og hylderne er proppet med ideer og gaveønsker til småbåden

Børstesæt med bådshampoo

Alle ved at både kræver rengøring og vedligehold. Med et børstesæt og en effektiv shampoo bliver det bare lidt lettere og sjovere og denne gave er en alle kan bruge, uanset bådtype. Børstesættet leveres i en indpakningsvenlig jule-emballage med to børstehoveder og en smart mulighed for at udskifte hovedet til en bådshage.

Vandtæt taske

Rigtig fin taske til de mindre joller og både, hvor en vandtæt opbevaring er påkrævet. Fås i to modeller med plads til 15 eller 20 liter. Taskens åbning rulles sammen og klikkes fast med klikspænde, så den forbliver helt vandtæt. God til den ekstra trøje der ikke må blive våd eller skånsom opbevaring af telefon eller andet elektronik.

Badestige teleskopmodel

En badestige har reddet mange, der i en uheldig situation har været faldet overbord og den gør det let at komme fra vandet og op i båden. Her er den i en smart udgave i rustfrit stål, der kan skubbes sammen, så den optager mindst mulig plads, når den ikke er i brug. Badestigen er godkendt til 500 kg. og da den ikke optager ret meget plads, er den særlig velegnet til de mindre både.

Badestigen foldes let ud og kan ialt blive 880 cm lang som ofte er nok til at give en bekvem indstigning i båden. Sammenfoldet fylder den bare 39 cm
Kassette-stigen fungerer efter et teleskopprincip og er fremstillet helt i syrefast rustfrit stål AISI 316. Så kan den holde til det hårde salt-miljø

Måtte til båden

En gave i et prisniveau, hvor alle kan være med. Giv den eventuelt som en sjov værtsgave eller som en “tak for sejlturen”. Måtten anvendes på dækket eller broen, så man slipper for at gøre dækket rent efter beskidt fodtøj.

LÆS OGSÅ:
Elmotor på jolle og gummibåd

En god båd kikkert

En god kikkert er uundværlig i båden, når der skal spejdes efter andre både eller i en trængt sikkerhedssituation skal søge efter personer i vandet. Størrelse på 7×50 gør kikkerten let at holde rolig fokus i bølger og sikrer samtidigt en fornuftig forstørrelse. Nitrogenfyldt optik sikrer mod dug og gummibeklædningen mod stød. Kikkerten har belyst pejlekompas og omregningsskala til afstandsberegning.

God sejladsplanlægning med Havneguiden 10

Find masser af hjælp til planlægningen af dine sejlture i Skandinavien i Havneguiden 10, der indeholder masser af information om 700 af de mest populære havne. Alle havne er rigt illustreret med fantastiske luftfotos, der giver unikke oplysninger om indsejling og meget andet. Havnene er beskrevet på dansk for de danske havne, på svensk for de svenske havne og på norsk på de norske havne. Tillige er der et engelsk summary på hver havn. 467 sider i god kraftig indbunden kvalitet, der holder til at blive brugt.

Havnene er alle fint illustreret med billeder, der giver en helt fantastisk mulighed for at planlægge sin sejlads

Godt med lys til småbåden

En god kraftig søgelygte er vældig praktisk, ikke bare under sejlads i sparsomt lys, men også når trailerbåden skal bakkes til rampen i de mørke morgentimer. Lygten har en kraftig LED lyskilde (500 lm) og et praktisk beslag, så den kan placeres på jorden og lyse det ønskede område op eller man kan hænge den fast på traileren. Lygten er udstyret med opladeligt lithium-batteri der giver ca. 4 timers brug. Oplades via stikkontakt eller cigartænderstik.

Søgelygten har et praktisk vinkelindstilleligt beslag, så den kan placeres på jorden – meget praktisk til at oplyse slæbestedet. Solidt greb med ophængsmulighed

Beskyt din påhængsmotor

En lille ting med stor betydning. Overtrækket beskytter effektivt mod fugt og ikke mindst ridser under opbevaring. Opbevarer du den udendørs vil du også modvirke UV-skader, der især kan påvirke klistermærker og ikke mindst lakken. Overtrækket er beklædt med fleece på indersiden, der beskytter effektivt og er fremstillet i et strækbart materiale, der sikrer en god pasform. Bruger du den, når båden ligger i havn, fremtræder din motor mere tyveri-venlig og den er beskyttet mod mågeklatter

LÆS OGSÅ:
Mød os på Boatshow - Biltema
Coveret beskytter effektivt mod UV-bestråling og sikrer mod at kåben bliver ridset. Materialet er strækbart og bindes forneden med snorelås

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.