Spinlock Alto – opdrift i bæltet - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Spinlock Alto – opdrift i bæltet

Spinlock, der i mange år har produceret redningsveste i den bedre klasse, har nu lanceret et opdriftmiddel, der nok skal få de fleste lystfiskere op af sofaen.

Spinllock Alto kan bæres med opdriften på både ryg og foran. Stroppen kan justeres til rigtig længde og overskydende strop fastgøres med velcro, så den ikke sidder i vejen

Bæres som et bælte og fylder meget lidt

Produktet hedder Spinlock Alto og er en oppustelig opdrifthjælp, der bæres som et bælte rundt om maven. Det vil sige den egner sig vældig godt til kystfiskeriet i Danmark, hvor for eksempel vades dybt i jagten på havørreder. Er man her uheldig at falde, kan det få uheldige konsekvenser og præcis i disse situationer, kan Spinlock Alto være en stor hjælp hvor det er muligt at slappe af og flyde i sikkerhed igen.

Alto udløses manuelt ved at trække i den lille strop, der på en smart måde er bygget ind i bæltet.

Perfekt til laksefiskeriet og kajakturen

Holder man af at fiske i de Skandinaviske elve, er det selvsagt at Alto også kan blive din bedste ven i det strømfyldte vand med glatte sten. Holder du af kajaksejlads vurderer vi at den også er super velegnet, ligesom Paddle-board brugere vil glæde sig over at have fuld bevægelighed, når der skal padles.

Når Alto er pustet op er det som at have en åben badering. Man hviler med armene på kanterne og den har en opdriftevne på 75N

Spinlock Alto kan købes hos førende marineforhandlere og vi har blandt andet set den hos Aarhus Sea Shop til 598,-. Du finder den på dette link

LÆS OGSÅ:
Skab gode sikkerhedsvaner som fritidsfisker

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.