TMB2019: Vinderen er fundet – drama i Teamkonkurrencen

Trolling Master Bornholm 2019 er slut – og selvom lørdagen var kort grundet meldinger om dårligt vejr, har finaledagen afstedkommet forskydninger i klassementet.

Fiskeriet har været helt forrygende for da trollingfiskerne først kom på vandet på andendagen, blev der fanget ikke mindre end 513 laks og på tredjedagen blev der fulgt med flotte 426 laks og idag blev der indvejet 156 laks, hvilket samlet set giver 1095 indvejede laks i konkurrencen. Det er det højeste antal siden at mindstemålet på 80 cm blev indført.

Største Laks

Før dag 4 var kampen om Største Laks et rent dansk anliggende, da Erik B. Larsen havde største laks på 19,46 kg foran Mathias Jessen med 17,44 kg og Martin Hansen med 15,84 kg.

Danske Erik B. Larsen med en laks på 19,46 kilo lå før sidstedagen på førstepladsen i Trolling Master 2019 – og her blev han. Erik B. Larsen er vinder af TMB2019

Teamkonkurrencen

I Teamkonkurrencen var det VIRKELIG tæt – før 4.dagen var der blot 7 point imellem de 3 bedste teams, og for at sætte det lidt i perspektiv så er 7 point blot en forskel på 700 gram fordelt på alle laks, fanget af det enkelte team.

Finske Pauli Kolsi, danske Jacob Søholm og tyske Timo Wagner er skippere på bådene i topstriden før lørdagens fiskeri men Pauli Kolsi var den eneste der med 4 indvejede fisk, holdt niveauet og vinder dermed TMB2019s præmie på 40.000 som Bedste Team.

Alle billeder er fra Tv2 Bornholm

LÆS OGSÅ:
Ubåd spottet i Storebælt

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.