TEC 7 gav ekspert-tips på Boat Show
MASSER af vigtige tips til korrekt vedligehold
Smaabaadsnyt besøgte TEC 7’s flotte stand på Boat Show, der havde indlogeret sig i det populære område “Bådens Verden”. De melder om travlhed alle dage på Boat Show og en god solid interesse for deres kendte produkter.
På standen finder vi deres eksperter på området Mogens Lauersen og Jan Ulrich og de udtaler: “Sejlerfolket efterspørger lettere og nemmere rengøring af båden og når der skal fuges eller limes under vandlinien, er de også fuldt bevidste om at man skal anvende kvalitetsprodukter”
På standen øste de ud af deres mange-årige erfaring på området og kunne supplere med flere anvendelses-områder end lige både: “mange er for eksempel ikke klar over at et produkt som vores HP Clean også er helt fantastisk til at rengøre emhætter. Det er et anvendelsesområde de slet ikke har tænkt på og de meget glade for at få denne information”
Kvalitet til sejlerfolket
For cirka 20 år siden, introducerede virksomheden Novatech Tec7 på det belgiske marked. Et unikt produkt, fordi et stort antal tætningsmidler, klæbestoffer og siliconer pludselig blev erstattet at et enkelt polymer. Det blev vejen til succes, en vej som Tec7 stadig følger og udvider og har da også siden udviklet en hel produktserie med samme gode karakteristika, der betyder at brugeren får et produkt med store anvendelsesmuligheder – og målet er det samme som da Tec7 startede – Det skal være det bedste på sit område !!

Produkter til barske forhold
At være bådejer kræver ofte vedligehold og man kan stå i enkelte problemstillinger, der kræver særlig opmærksomhed for at sikre at skader ikke udvikler sig. Tec7 markedsfører flere produkter, specielt designet og udviklet til det hårde saltvandsmiljø – for eksempel kvalitetsprodukter til fugning/limning, smøring, afrensning og vedligehold på båden.