Erhvervsfiskeriet efter aborre, sandart og gedde går fortsat tilbage

Erhvervsfiskeri efter aborrer

Der drives et mindre erhvervsmæssigt fiskeri efter aborrer i Danmark. De sidste 25 år har den samlede fangst i brak- og ferskvand svinget mellem 104 tons (1994) og 25 tons (2017) årligt. Efter et lavpunkt i årene 2008-10 har fangsten være stigende frem til 2013. Herefter er der atter sket et markant fald frem til et nyt lavpunkt i 2016-2017. Den udvikling skyldes primært udsving i fangsterne i brakvandsområdet omkring Sydsjælland og øer.

Mellem 90 og 95 % af fangsten stammer typisk fra brakvand. Den største mængde fanges i områderne omkring Sydsjælland og øer. Herudover landes der aborrer i de vestjyske fjorde (Ringkøbing, Stadil og Nissum Fjord).

Fangsten i ferskvand i 2017 på 1,6 tons er den hidtil laveste, der er registreret. Hovedparten stammer fra Arresø og Tissø, en mindre del fra Vandet Sø.

Erhvervsfiskeri efter gedder

Der drives et mindre erhvervsfiskeri efter gedde i flere af landets søer og fjorde, dels med nedgarn, dels med bundgarn.  Siden 2003 har den årlige fangst svinget mellem 7,7 tons (2006) og 18,3 tons (2009).

Gennem de sidste 10 år er mellem 50 og 80 % af fangsten sket i fjord- og brakvandsområder. Farvandene omkring Sydsjælland og øerne samt Stadil Fjord (som opgøres sammen med Ringkøbing Fjord) er de to vigtigste områder. I 2015 var fangsten fra fjord- og brakvandsområder (benævnt saltvand i statistikken) på 10,9 tons. I 2016 og 2017 faldt mængden til hhv. 7,2 og 6,2 tons. Faldet skyldes mindre landinger i farvandet omkring Sydsjælland og øer.

I 2013 satte den samlede fangst af gedder i ferskvand bundrekord med 1,5 tons. I 2016 og 2017 var fangsten fra ferskvand hhv. 7,2 og 5,3 tons. Blandt de ferskvandssøer, hvor der gennem de seneste år er drevet erhvervsmæssigt fiskeri efter gedder, kan nævnes Arresø, Mossø, Nors Sø, Vandet Sø og Ove Sø. Vester Vandet Sø har de sidste 10 år bidraget med i gennemsnit ca. halvdelen af landingerne fra ferskvand. Efter nogle års fravær optræder Tissø igen i statistikken med hhv. 2,4 og 2,0 tons for 2016 og 2017.

Erhvervsfiskeri efter sandart

Det erhvervsmæssige fiskeri efter sandart i Danmark drives primært med nedgarn og i mindre grad med bundgarn. Det sker i et begrænset antal af vores store søer, eksempelvis Arresø, Mossø og Tange Sø og fra 2015 også i Tissø.

Siden 2003 har fangsten svinget mellem 2,6 tons (2010) og 101,8 tons (2003).

Fangsten har i mange år været domineret af fiskeriet i Arresø, der i de fleste år udgjorde mellem 70 og 90 % af den samlede årlige fangst i Danmark. Fangsten i Arresø satte alle tiders rekord i 2003, hvor der blev landet ikke mindre end 91,6 tons sandart fra søen. I årene 2001 – 2004 udviklede der sig i Arresø en usædvanlig stor bestand af sandart bestående af kun to meget stærke årgange, som gav mulighed for de usædvanlig store fangster. Også lystfiskerne oplevede rekordfangster i de år. Fra 2005 og frem har bestanden været tilbage på et mere normalt niveau. I 2016 og 2017 blev fangsten i Arresø yderligere reduceret og har ikke været dominerende på landsplan. Situationen nu minder meget om udviklingen i første halvdel af 1990’erne, hvor fangsten var tilsvarende lav.

I 2015 blev erhvervsfiskeriet på Tissø genoptaget og der blev landet 5,3 tons sandart fra søen, hvor en stærk årgang er under udvikling på samme måde, som det skete i Arresø i 2003 – 2004. Fangsten i Tissø er fortsat på samme niveau i 2016 g 2017.

Sandart er kendt for med mellemrum at have disse meget markante udsving i bestandsstørrelse, som herhjemme også er observeret i Mossø

Bragt i uddrag fra fiskepleje.dk – læs mere her

Forsidebillede: Historisk Atlas, Ukendt fotograf