Er din bådtrailer sikker og klar til efteråret ?

Skærmbillede 2017-08-17 kl. 17.46.33Tidspunktet til at give traileren en kærlig hånd er præcist godt nu inden efteråret og vinteren sætter ind med salt og kulde. Vi bringer her et par gode råd om hvad der skal tjekkes.

Dæk og fælge: Tjek slidbanen på dækkkene og revnedannelser. Husk at mange af de store trailere skal have dæk med et bestemt lastindeks monteret !! En ofte overset detalje, så kontroller dit lastindeks på dækket. Fælge skal efterspændes og tjekkes for gennemtæring. Dæktryk kontrolleres

Lys og el: Afmonter lygteglassene og afrens stikforbindelser til pærer. Giv beskyttende multispray. Adskil stikproppen/stikpropperne og tjek for rust og korrosion hvor ledninger er skruet fast til denne.

Hjullejer: Et af de ømme punkter på bådtrailere og også meget vigtigt af kontrollere disse for slid og støj. Nyere trailere har vandtætte lejer og http://www.trailer.dk fører de mest gængse størrelser og får til stadighed flere på lager, så hvis de passer til din ældre trailer, anbefales det at udskifte til disse. Husk også at udskifte pakdåserne, hvis du udskifter lejer.

Skærmbillede 2017-08-16 kl. 15.07.47De nye typer af hjullejer er idag helt vandtætte og holder noget længere end de gamle modeller

Bremser: Er du fiks på fingrene afmonterer du dæk og tromler og efterser bremsebakkerne og giver ankerplade og bevægelige dele en gang kobberfedt eller anden varmebestandig smøring. Husk at smøre påløbsbremsens smørenipler og tjek om gummibælgen er intakt. Med til bremseeftersynet hører også en kontrol af slidindikatoren på kuglekoblingen, så du ikke risikerer at hele traileren slipper forbindelsen til bilen. Kabler tjekkes for slid og hvis de skal udskiftes så skift til rustfri kabler.

LÆS OGSÅ:
Vi tester 2 oppustelige redningsveste

Kølruller/sideruller: Kølruller skal bære hele bådens vægt, så det er vigtigt de er 100% i orden for ikke at lave skade på bådens skrog. Har du en tung båd er det helt klart anbefalesværdigt at udskifte kølrullerne til heavy-duty modeller, der kan klare presset. Giv boltene en gang saltvandsbestandigt fedt inden de monteres igennem kølrullen, så gror det ikke fast og båden kommer lettere af traileren.

Skærmbillede 2017-08-16 kl. 15.06.59

Spil: Få smurt bevægelige dele med en god fedt og kontroller wiren, dyneemalinen eller båndet. Har du elspil på, så få kontrolleret batteri og forbindelser.

Kugletryk: Er altid godt lige at tjekke – skal gerne ligge på 60-70 kg.

 

Responsive Centered Iframe

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading