Vores bedste spots til stor-makreller

Makrellerne invaderer i øjeblikket de danske farvande – Se her VORES BEDSTE SPOTS, hvis du skal ud og prøve kræfter med de fantastiske fightere

Skærmbillede 2018-07-09 kl. 08.06.18
Storebælt er et fantastisk område til de velsmagende makreller. Vist fra venstre Knudshoved og området øst for Sprogø

STOREBÆLT – med mere end 30 ture om året i Storebælt, er dette et af vores favoritområder. Første bud på en plads er pynten ved Knudshoved. Her kan man sagtens finde makrellerne fra pynten og ca. 5-700 meter ud. Husk at tage hensyn til fiskere der står ved stensætningerne og fisker. Et andet godt bud er området omkring højbroen – især skrænterne ud mod separeringen kan til tider tider være gode, men Korsør rev på 6 meters dybde er også et giftigt bud og har flere gange givet fisk

Skærmbillede 2018-07-09 kl. 08.07.21
Lillebælt er et godt område der kan fiskes næsten uanset vejret

LILLEBÆLT – et vældigt godt område som kan fiskes næsten uanset vejret. Vores bedste bud er Strib Fyr, hvor et langt rev strækker sig ud og makrellernes føde piskes rundt i den kraftige strøm, der til gengæld også kan være særdeles kraftig og svær at affiske. Området ud for Fredericia Lystbådehavn er mere roligt og vi har fanget makrellerne fra 5-20 meter vand.

Skærmbillede 2018-07-09 kl. 08.06.34
Vestkysten kræver rolige vindforhold, men er et fantastisk område til makreller

ESBJERG – hvis du har en rygeovn der venter på MANGE makreller, så er Esbjerg stedet. “Renderne” ved indsejlingen til Ho Bugt og Hans Jessens Sand er et godt spot, hvis du ikke ønsker at tage turen på ca. 20 mil op til Horns Rev. HUSK at tage dine forholdsregler for sejlads i dette farvand og tag kun ud når vejrudsigten tillader det.

Knæk og Bræk

LÆS OGSÅ:
Trollingguidernes bedste tricks 1 - Svenstrup Sportfishing

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ohøj Skipper !

Få eksklusivt indhold, tips og tricks fra vores side.

Få de vigtigste artikler, konkurrencer og nyheder serveret i en let og nærmest spiselig form.

Det er simpelt! Skriv din email og så ses vi på den anden side :-)

 

Velkommen om bord !