Cobra HH600E VHF – håndholdt sikkerhed
Vi har haft den håndholdte VHF Cobra HH600E med på fisketuren – læs med her og se de vigtigste detaljer.
SIKKERHED – en håndholdt VHF er en vældig god sikkerhed og modsat den fastmonterede kan den i en tilspidset situation medbringes i vandet eller i en redningsflåde. Den testede model har endvidere Distress Call. Ved blot et enkelt tryk på denne sender du en nødalarm til Lyngby Radio og alle skibe i et stort område. Alarmen fortæller ved et enkelt tryk på knappen hvem du er og hvor du befinder dig.

FLYDER – Cobra 600HHE har den glimrende egenskab at den flyder, hvis den ryger i vandet og vi er særlig positive over den skarpe orange farve der er særlig synlig hvis den skal findes i vandet. Tabes radioen i vandet vil den indbyggede lygte desuden begynde at lyse for ekstra synlighed.
BATTERI – ingen håndholdt er bedre end sin strømkilde og Cobra-en er forsynet med et Li-ion batteri der efter specifikationerne holder 10 timer ved en sendestyrke på 6 W. Er du uheldig og løber tør for strøm på standardbatteriet, er det ligeledes muligt at montere 5 AA-batterier i den medfølgende holder og montere denne i stedet for Li-ion batteriet – en smart og lettilgængelig løsning.

HVAD SAGDE HAN ?? – vi afprøver “Rewind Say Again”, der er en funktion der kan optage kommunikationen og afspille den senere. Funktionen ser vi som værende særlig nyttig, hvis der for eksempel opgives positioner eller andre vigtige oplysninger som man af den ene eller anden årsag ikke får skrevet ned.
BLUETOOTH – hvis din smartphone er gemt af vejen under sejlads eller du er lidt øm over at den skal udsættes for saltvand og skumsprøjt, vil du sætte pris på Bluetooth-funktionen, hvor VHF-en fungerer som mikrofon og højttaler for din telefon og du derved kan svare opkald direkte fra denne. Efter du har parret de to enheder, vil de automatisk være connected når de er indenfor rækkevidde.
