Trollingguidernes bedste tips 2 – Eastside Trolling - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Trollingguidernes bedste tips 2 – Eastside Trolling

Skærmbillede 2017-11-15 kl. 20.34.00

Laksefiskeriet kom ind med modermælken

Der er ikke så underligt at Kim Finne har startet sin egen guide-virksomhed med trolling efter laks. Med laksefisker-rødder der spænder helt tilbage til hans tip-tip oldefar og en bopæl ved laksefiskernes mekka Bornholm er forholdene optimale og vi videregiver her helt uden filter hans bedste tips til at fange flere laks.

far og mig
Kim og hans far fra de gode gamle dage, med en rigtig flot laks

Planlæg fiskeriet efter vejr og strøm

Forarbejdet er det der gør at du evt. fanger fisk !! og det får gode dage til at gå fra at være gode til at blive fantastiske fiskeoplevelser. Skriv alle dine data ned, når du fanger fisk om strøm, høj- eller lavtryk, vanddybde, strøm og selvfølgelig sted. Hold også øje med vejret op til de dage, hvor du planlægger at tage ud – se for eksempel på hvordan strømmen løber, vandtemperatur og saltindholdet. Når man har gjort det et stykke tid vil man danne sig et eget billede af sit fiskeri og have de optimale betingelser for at fange fiskene.

Netværk vigtigt

Det er vigtigt at have en stor bekendtskabskreds, så man kan drage nytte af de lokale forhold og hele tiden holde hinanden opdateret på fiskeriet. En velkendt genvej på vandet omkring Bornholm er at holde øje med hvor laksebådene og deres langliner ligger, men husk at holde god afstand til dem og deres grej, da de trods alt lever af det de laver.

Pas på solen, når den er lav !!

På skønne fiskedage, hvor du nyder et blikstille hav og en lav sol brager løs fra en skyfri himmel, ser jeg ofte at mange kun fanger på downriggerne – hvis det er tilfældet så tilpas din sejlretning efter solen, så båden ikke kaster skygge ned over dine blink – laksene er vant til at flygte fra skyggerne og bliver skræmt væk af disse !

LÆS OGSÅ:
Ny innovativ Flasher-Wallet fra Rhino Trolling

Læg også mærke til omstændighederne med hastighed, strøm, sejlretning osv. når du får hug – så kan du gentage succesen senere.

Blink-setup

Jeg fisker rigtigt meget med Danish Lure og meget gerne med dem i Opel-farven og så med enkeltkrog. På riggen har jeg altid en flasher på de nederste og skifter her lidt mellem Den Stive og laksefluer/sprutter og er vandet koldt anvender jeg en line mellem flasher og Den Stive på 4-5 gange flasherens længde. Hvis der ikke rigtigt sker noget, bruger jeg meget at variere hastigheden eller i det hele taget at ændre sejlmønster for at lokke laksene til hug. Min foretrukne hastighed ved det kolde vand er ca. 2,2-2,5 knob og jeg anvender meget de hvide farver.

Rolige blink til koldt vand 

Når jeg fisker når vandet er koldt, er vi som regel der hvor der er dybt. Steder som østsiden og sydsiden af Bornholm er her gode områder. Når vi fisker der har jeg 3 stænger på riggerne og fisker med 30 fod mellem hver klemme. I koldt vejr syntes jeg  generelt det virker bedst med blink, der ikke har så voldsom en gang. Jeg fisker her altid med 3 stænger på hver downrigger med 30 fod imellem hver klemme. Der kan dog være tidspunkter i februar, hvor de kan være svære at få i hugget, så bruger jeg en Apex for at tirre dem lidt.

Find det varme vand og på med mere livlige blink  

Længere henne på sæsonen, er det vigtigt at finde lommer med varmere vand og så ellers at blive i dette område. I det lidt varmere vand anvender jeg også flasher på de nederste klemmer på riggerne og med et forfang på ca. 3 gange flasherens længde.

LÆS OGSÅ:
Bottom Seeker - et downriggerlod for de kræsne

Jeg fisker højere oppe i vandet og især sætter mine kræfter på overflade fiskeriet og meget gerne med blink med mere gang i. Hybriden fra Danish Lure var en storfanger for mig i 2017, ellers anvender jeg også Abu Toby Magnum. jeg varierer meget farverne efter vejret – lyse farver når det er lyst og mørke farver når det er overskyet.

Jeg bruger også blinkene efter hvordan strømmen er på selve dagen. Hvis der er meget strøm nede, så bruger jeg high-speed blink i bunden og så nogle med mere gang oppe i vandsøjlen, som ikke tåler lige så meget fart, så man fisker mere jævnt over hele linjen.

Mød op til eksklusivt foredrag arrangeret af Småbådsgruppen

Lørdag d. 3. februar kan du få endnu flere tips af Kim Finne fra Eastside Trolling og mulighed for at stille spørgsmål og evt. booke din næste guidede laksetur. Her afholder han nemlig et ekslusivt foredrag hos Bøge’s Både i Lunderskov – der er begrænsede pladser til arrangementet og du kan tilmelde dig ved at sende en mail til smabadsgruppen@gmail.com

Skærmbillede 2017-11-15 kl. 20.33.28

Hvis du vil booke en guidet lakseoplevelse kan Eastside Trolling kontaktes via deres hjemmeside www.eastsidetrolling.dk eller tlf. 2013 3289

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.